Sikker it SAFE IT i vordingborg
Restaurant i Vordingborg kinesisk
Lækker chokolade fra økoladen
Kaffebønnen Vordingborg
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandland
xl-byg i Præstø
begravelse sydsjælland vordingborg, Præstø, Stege
Brændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
Picture of Anders Munch

Anders Munch

Udgivet kl. 11:25, d. 05. maj 2021

Børns Voksenvenner mangler frivillige i Vordingborg

Alle børn kan have brug for en ekstra voksen i tilværelsen, og det bliver der snart endnu bedre muligheder for at få i Vordingborg, hvor Børns Voksenvenners lokalforening i Næstved opstarter et såkaldt matcherteam, så snart der er fundet frivillige matchere.

Pressefoto

Nu får børn i Vordingborg med brug for en ekstra voksen i deres liv snart en hjælpende hånd. Børns Voksenvenners lokalforening i Næstved er nemlig i gang med at opstarte et matcherteam i Vordingborg, og det er visionen, at teamet skal etablere deres første venskaber allerede i sensommeren.

Som sagt er det lokalforeningen i Næstved, der er drivkraften bag initiativet, og for formand, Gitte Wenzelsen, er det et naturligt næste skridt at tage for foreningen:

– I 10 år har lokalforeningen i Næstved eksisteret, og i de år har vi skabt en masse venskaber mellem voksne med et ekstra overskud og børn med spinkle voksennetværk, og gang på gang er vi blevet bekræftet i, hvor livsforandrende en forskel det kan gøre for et barn at få en voksenven. Den mulighed vil vi derfor også meget gerne give børn i Vordingborg, og vi glæder os til at investere vores viden, erfaring og energi i projektet.

Det kommende matcherteam i Vordingborg vil blive tilknyttet lokalforeningen i Næstved på lige vilkår med det allerede eksisterende matcherteam i Næstved, så de nye matchere vil blive understøttet på alle måder af en stærk organisation.


Brug din faglighed og gør en forskel

Peter Jensen, som er Børns Voksenvenners områdeleder på Sjælland, er begejstret over udsigten til et matcherteam i Vordingborg:

– I et stykke tid har lokalforeningen i Næstved og jeg drøftet idéen, men nu ser det ud til at lykkes, så jeg er optimistisk, men det hele står og falder på, om vi kan finde frivillige matchere, forklarer han og fortsætter: – Matcherne er de frivillige, der sætter børnene og de voksne sammen i venskaber, og det er et stort ansvar at finde den rigtige voksenven til et barn og efterfølgende følge op på venskabet for at sikre, at begge parter trives, og derfor er vores proces meget grundig og systematiseret.

 

– For at blive matcher skal man gennemføre Børns Voksenvenners matcheruddannelse og meget gerne have en relevant børne- eller socialfaglig baggrund som f.eks. pædagog, lærer, psykolog eller socialrådgiver, som kvalificerer en til at blive hovedmatcher. Hvis man har en anden uddannelsesbaggrund, kan man dog sagtens indgå i matcherarbejdet som medmatcher, da vores matchere altid opererer i par, fortæller Peter Jensen og slutter:

– Vi lægger ikke skjul på, at det er en kompleks opgave at være frivillig matcher, men glæden ved at se, hvor stor en positiv forskel et venskab, som man har været med til at skabe, kan gøre for både barnet og voksenvennen, gør det det hele værd og mere til.

Kvalitet koster penge

– Det koster penge at opstarte og drive aktiviteter af den kvalitet, som er vores standard i Børns Voksenvenner, siger Gitte Wenzelsen og fortsætter: – Derfor håber og tror vi meget på, at både Vordingborg Kommune men ikke mindst det lokale erhvervsliv og lokalsamfundet i øvrigt vil støtte os i form af medlemskaber, partnerskaber eller donationer, og vi sidder klar til at modtage henvendelser fra interesserede.

Vil du vide mere?

Kunne du være interesseret i:

  • At blive frivillig matcher?
  • At blive voksenven eller få en voksenven til dit barn?
  • Støtte aktiviteterne økonomisk i form af et medlemskab, et partnerskab eller en donation?

Kontakt da Gitte Wenzelsen, formand, på tlf. 2324 3120 eller på naestved@voksenven.dk.

Fakta om Børns Voksenvenner

I Børns Voksenvenner skaber vi venskaber mellem børn med spinkle voksennetværk og frivillige voksne med tid og overskud til at gøre en forskel for et barn.

Vi har skabt venskaber siden 1990 og skaber omkring 250 venskaber om året. Vores erfaring er, at venskaber gennem Børns Voksenvenner giver børn øget selvværd og mod på nye udfordringer. Tilbuddet om en voksenven er for børn mellem 6 og cirka 12 år.

Børns Voksenvenner er en landsdækkende frivillig forening, og vi er til stede i omkring 60 kommuner og har over 1500 frivillige, som understøttes af områdekontorer flere steder i landet og et landssekretariat i København. Vi er en ikke-politisk forening uafhængig af religion, økonomiske interesser og offentlige myndigheder.

Læs mere på www.voksenven.dk

6 timer siden

Mange gæster lagde vejen forbi Pollerup Hovgård lørdag – Møn

7 timer siden

Ugens historie fra Langebæk Lokalhistoriske Arkiv: Da Alfred døde i 1988, blev smedegrunden med smedens

8 timer siden

Åbent hus på FGU Vordingborg – en dag med muligheder

9 timer siden

Annonce: Invitation til reception i anledning af direktør Hans Snestrups 60-års fødselsdag.

10 timer siden

Smukke øjeblikke midt i Vordingborg

Optima Care hjemmepleje
images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg
Bruuns Studio Designer lamper
Vordingborg Låseservice
Du Milde Himmel vordingborg
7 timer siden

Ugens historie fra Langebæk Lokalhistoriske Arkiv: Da Alfred døde i 1988, blev smedegrunden med smedens

8 timer siden

Åbent hus på FGU Vordingborg – en dag med muligheder

11 timer siden

Fredag eftermiddag var der indvielse af Kajstuen på Sydhavnen i Vordingborg. Mads Boserup Lauritsen, indehaver

1 dag siden

Fredag eftermiddag var der indvielse af Kajstuen på Sydhavnen i Vordingborg. Det er et lokalt

1 dag siden

Redaktøren har sat mejsekasser op i haven. Det gjorde jeg fredag aften den 4. april.

2 dage siden

Danmarks ukronede countrydronning kan opleves i Præstø på Pakhus8.

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232 Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089 Ansvarshavende: Anders K. Munch Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd.
Vordingborg.in tager ansvar og er derfor tilmeldt –