Der er et ordsprog der siger: Det skader ikke, at prøve noget nyt!
Det har biografens frivillige besluttet at leve op til, de transmitterer derfor Danmarks Radios BØRNE GRAND PRIX direkte LØRDAG den 29/2 kl. 20 fra Royal Arena.
DR har givet mulighed for transmission på betingelse af, at billetterne skal være gratis, så det bliver kun det, man fortærer, der koster noget!
Biografen inviterer derfor alle musikglade børn til en festlig aften, salen pyntes til fest og ballade, der kan købes drikkevarer, popcorn og slik og kiosken er åben hele aftenen. Man må selvfølgelig ikke selv medbringe slik og drikkevarer.
-Der lægges op til en sjov og glad aften og hvis der er nogle, som ikke kan sidde stille i stolene undervejs, men må op og danse, så skal de være velkomne til det, lyder det.
Og så det vigtige ved et Melodi Grand Prix: Der skal findes en vinder!
Så selvfølgelig skal der også stemmes i Biografen – personalet udleverer stemmesedler til alle børn og de 3 dygtigste/heldigste kan vinde et gavekort til en biograftur med sodavand og popcorn.
Børn op til 10 år skal være i følge med en “fuldvoksen”, som ikke har stemmeret.
-Vi anbefaler, at man “køber” billetter på forhånd via hjemmesiden, biografens app,
eller ved personlig henvendelse i biografens åbningstid i forbindelse med
filmforevisninger.
Dørene åbnes kl. 19.30 på den store grand prix aften.























