Slukningskøretøjer fra brandstationen i Vordingborg rykkede mandag aften ud til mistænkelig bilbrand ved Skallerup.
Klokken 20.45 indgik der melding om brand i bil på Ambjergvej ved Skallerup til politi og brandvæsen.
Ved ankomst til Ambjergvej fandt man køretøjet, en sort BMW personvogn, efterladt og antændt.
Vidner har set to ukendte personer forlade stedet.
Jævnfør politikommissær Jakob Fosgerau ved Vordingborg Politi er man ved og undersøge den lidt pussige hændelse nærmere. Men umiddelbart sættes køretøjet ikke i forbindelse med verserende sager af politimæssig karakter.
_________________________________________
Hjælp og vind: Hjælp os med at få en bedre gratis netavis ved at tilmelde dig nyhedsbrevet under denne artikel. Flere læsere, flere tilmeldinger, så kan vi lave en bedre avis.
Samtidig deltager du i lodtrækningen af store gavekort gældende til handelsstandsforeningerne i Stege, Præstø og Vordingborg.
Der udloddes tre gavekort. To på 2000 kr. og et på 1000 kr.
Konkurrencen udløber den 17. okt., hvorefter vinderne vil blive kontaktet.























