TP vvs i Vordingborg
Sikker it SAFE IT i vordingborg
bedemand begravelse vordingborg møn præstø falster og lolland
Vinhuset Møn rødvin hvidvin webshop
malermester Louise Thrane vordingborg
Øernes Revision Vordingborg
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400xl-byg i Præstø
Lollands Bank
Picture of Ulrik Jensen

Ulrik Jensen

Udgivet kl. 09:24, d. 07. apr 2023

Det sker i naturen i april

Foråret byder på så mange nære oplevelser, at man næsten ikke behøver bevæge sig udenfor matriklen for at få del i foråret. 
Solsorten lade sine vemodige strofer høre fra sin position på tagryggen, musvitter og blåmejser har indtaget fuglekasserne i haven, forsytiabuske melder forår med sine skriggule blomster, og mirabellerne står med flygtigt hvidklædte kupler. De første sommerfugle flagrer rundt. Citronsommerfugl, nældens takvinge og dagpåfugleøje plejer at være de første. Snart ses også den lille aurora, der flyver fra sidst i april. Hannen kendes på lang afstand pga de orange forvinger, mens hunnen minder om en kålsommerfugle.

Aurora på mælkebøtter

Anemonefloret  kan tage pippet fra de fleste, når de hvide forårsblomster dækker skovbundet i et hvidt tæppe. De gule anemoner er kommet tidligt frem, så det i øjeblikket faktisk kan lade sig gøre på samme tid at se blå, hvide og gule anemoner i skovbundsfloret, der også tæller masser af lærkesporer. Hulrodet lærkespor findes i både en hvid og en rødviolet farve og minder meget om en orkidé.

Anemonefloret kan tage pippet fra de fleste

Alle sanser må tages i brug for at få det fulde udbytte af årstiden. Der er for alvor kommet lyd på foråret, hvor fuglekoret næsten daglig udvides med en eller flere stemmer. Sangdroslen er ankommet, og allerøverst i grantoppen sidder den og folder sig ud med sin afvekslende sang. Sangdroslen kan en masse melodier, lidt ensformige hver for sig, men afvekslende, når de kommer efter hinanden.

En fugl man som regel forbinder med kystlandskaber og vidtstrakte enge har for nogles vedkommende skiftet adfærd og træffes nu inde midt i byen. Det er strandskaden, som med sine gennemtrængende skrig påkalder sig opmærksomhed. Strandskaden har ikke alene bredt sig til sandede marker inde i landet, men er også begyndt at yngle i byen på flade tage belagt med småsten.

Tranetrækket er ved at være overstået for denne gang. Nu ses enkelte traner på lokaliteter som Holmegårds Mose, Borremosen og Bøtø, hvor de plejer at yngle. Samme steder yngler mange grågæs, som inden længe allerde ses med gæslinger.

Snart ses grågæs med gæslinger

Som foråret skrider frem, kommer der lidt mere kulør på landskabet. Lige nu er slåenbuskenes tornede grene pyntet med en overdådighed af tusinder og atter tusinder af fine, hvide blomster. Slåen blomstrer før løvspring og må betegnes som en af forårets fineste, vilde blomsterbuske. Den kan danne næsten uigennemtrængelige krat og udgør et godt fristed for småfugles reder.

Overdådig blomstring

Bramgåsen, der mest opfattes som en højarktisk art, er begyndt at yngle andre steder i det sydlige Skandinavien og også flere enkelte steder i Danmark. Det er dog mest som tusindtallig vintergæst og på træk, at vi i denne tid vil kunne opleve den højlydt snakkende gås på hastig gennemrejse gennem Sydøstdanmark.  På gode dage følger den ene kileformation af gæs efter den anden.

Visse naturfænomener, der primært lader sig påvirke af lyset, fortsætter ufortrødent uanset vind og vejr, mens andre dyr og fugle er meget påvirkelige af vejret.
En svale gør ingen sommer, siger man, men lune vinde fra syd kan sætte gang i svaleinvasionen. Milde vinde lokker de første svaler over Østersøen, som ellers udgør noget af en barriere på svalernes forårstræk.
Og så er april også måneden, hvor de føste bøgetræer springer ud.

Nyudsprungen bøgeskov – Møns Klint

  •   
  •  
  •  
  •  
3 minutter siden

“Alle gode ting” – En

7 minutter siden

37-årig mand på elektrisk løbehjul

3 timer siden

Ved den store uddeling af

4 timer siden

Torsdag aften var der den

8 timer siden

Politipatrulje fik standset en 56-årig

Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg
5 dage siden

Naturens sublime skønhed besøger det

1 uge siden

Karl Herman’s Trio er Danmarks mest

3 uger siden

Droneoptagelser – Bøgen springer ud

4 uger siden

Vordingborg.in beklager, at være blevet

1 måned siden

Elo Mortensen har fanget 6

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….