Det er sidste gang i aften. Hver søndag aften her i sommer har du haft mulighed for at nyde en fantastisk stemning når solen spilles ned ved Det Gamle Toldhuus.
Det foregår lige foran Det Gamle Toldhuus på havnen i Præstø, sådan lidt afhængig af vind og vejr. Det er smukt, det er stemningsfuldt, det er fantastisk.
I aften bliver sidste gang for i år. -Vi begynder at spille allerede kl. 20.45 da solen efterhånden går tidligt ned, lyder det fra Torben Stage.
Det er Torben og hans band der står for denne ceremoni.