Læserbrev: Den konservative spidskandidat, Jesper Adler, fortæller i Vordingborg.in, at vi ikke skal svigte Afghanerne, som har hjulpet Danmark og de Allierede.
Enig. Enig i at vi skal vise hjertevarme og hjælpe mennesker i nød. Jeg er veteran fra bl.a. Bosnien, Irak og Afghanistan, og dermed været med til at hjælpe lokalbefolkninger i nød, i deres eget land. Mine tolke i Irak, som vi hjalp med til Danmark, er stadig mine venner.
Vi skal dog huske på, at Afghanerne ikke har hjulpet Danmark. De søgte et job, fordi de kunne tjene gode penge (faktor 20), med en indbygget og for dem kendt risiko. Jeg så det tit i mine missioner, at de var mere eller mindre ligeglade med hvem de arbejdede for, og tit skiftede arbejdsgivere. Det, der talte var løn og omgangstone. Vi danskere var, hvis vi blev sammenlignet med fx USA, langt mere populære.
Jeg er selvfølgelig opmærksom på, at vi skal hjælpe tolkene og deres allernærmeste familier. Familiestrukturen er bare anderledes end i Danmark, og det betyder at vi ikke skal tilbyde en ‘rejsecheck’ til alle familiemedlemmer. Forpligtigelserne gælder primært vores ansatte, lokale medarbejdere.
Er det kynisk? Jeg vil gerne slå et slag for at vi sætter denne humanitære situation i det korrekte perspektiv. Samtidigt, at vi ikke bare falder på halen og tilbyder at Vordingborg kommune, pr. automatik, skal tage en ‘pæn mængde’ af disse ‘flygtninge’, som de fejlagtigt kaldes. Flygtninge bliver fordrevet.
Disse personer har fået et tilbud, som de af nød, har sagt ja til.
Jeg tænker, at der står langt rigere kommuner foran Vordingborg, som bør have tilbuddet før os. Og, ja, vi skal være anstændige. Med de få penge i budgettet, har vi helt sikkert en opgave i at finde løsninger for de mange Vordingborg borgere, som vi med anstændighed, bør hjælpe først.
Se omtalte læserbrev: Vi bør hjælpe de afghanske flygtninge
