De Radikale Venstre tog skraldet i går. De havde kaldt til affaldsindsamling på Ore Strand, både for at samle skrald og for at markere, de lægger stor vægt på bæredygtighed og grøn omstilling.
Samtidig viste de også, at man skal gøre en indsats for at rense kysten for affald.
-Vi var ca. 14 der brugte en del af søndagen til at samle affald, fortæller Michael Larsen, der sidder i kommunalbestyrelsen for de Radikale.
-Vi har stor ros til borgerne, der var ikke meget affald. Det som er mest af er cigaretfiltre, lyder det fra Vibeke Grønbæk, der er formand for de Radikale i Vordingborg.
Gruppen har for nylig holdt temamøde. Der blev man enige om at den grønne bæredygtighed skal tænkes ind i alle nye beslutninger, lige fra indkøb til renovering og nye byggerier. At man skal tænke meget mere lokalt med indkøb, det vil give mindre transport og dermed mindre forurening og co2-udledning. Det vil også give mindre emballage osv osv. Så lægger de stor vægt på at man skal have en plan for ladestandere til elbiler.
-Det er noget der er vigtigt for os når vi går til lokalvalg til efteråret, fortæller Michael Larsen.
Læs evt mere på på facebooksiden Radikale Venstre Vordingborg
























