VIDEO: Klokken 18.11 tikkede en alarm ind om brand på gård midt i Vordingborg på Trellemarksvej. Det er resterne af afdøde Tage Petersens “Den Jordløse Bonde” gård.
Branden var voldsom i starten, og der lød store eksplosioner som folk undrede sig over.
-Det er når det hele gir sig, og så var der også tagpladerne, fortalte en af brandmændene.
Det var en gammel lade, og som vi kunne se, var der også masser af halm, og det brænder godt i denne varme. Derfor var branden voldsom i starten.
Brandmændene gjorde også meget ud af at sprøjte vand på de omkringliggende arealer fordi det er så tørt.
Branden trak mange nysgerrige.
Laden var ikke længe om at brænde ned.
Iflg vagtchef Kent Edvardsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har laden været brugt til opbevaring af halm.
View this post on InstagramBrand i Vordingborg. Voldsom men hurtigt nede. Mange eksplosioner
A post shared by vordingborg.in (@vordingborg.in) on
Foto Anders Munch
PS: Du kan lige under dette opslag tilmelde dig avisens nyhedsbrev i feltet “min@adresse.dk”.