”Skovkontoret” er blevet hjemmearbejdsplads for kommunens naturvejleder Susanne Rosenild.
En hjemmearbejdsplads kan være flere ting. For mig som naturvejleder er det en shelterplads i Familiecenter Kalvehaves store grønne have. ”Skovkontoret” kalder jeg det, smukt beliggende lige ned til vandet og broen til Møn.
Hvor jeg til daglig normalt arrangerer ture i naturen med mange deltagere, så er mit arbejde i disse Corona-virus tider, at lave naturvejledning for børnefamilierne på Familiecenteret. Der tages selvfølgelig alle smittemæssige forholdsregler. Jeg holder stor afstand til beboerne og alle remedier afsprittes løbende Derfor kan der også kun deltage en familie ad gangen,
Ønsket er, at familierne kan komme ud i haven og få lidt frisk luft og opleve lidt natur. Især i denne tid, med de ekstra udfordringer, som situationen giver os i forhold til samvær i disse dage. Og det giver jo god mening.
På centerets udeområde er der bl.a. bygget en bålhytte, et par sheltere og en stor bålplads.
Udenom er der masser af små stier gennem gammelt krat, og der er gamle døde træer med masser af bænkebidere i og spor efter mus og blomstrende violer i græsplænen.
Her mødes vi om morgenen kl. 9 og tænder bålet sammen i bålhytten. Jeg har som naturvejleder altid noget nyt med, som vi laver sammen. Eller familien har taget snobrødsdej med, og så laver vi bålmad. Far snitter pinde, som vi selv laver til tegnekul og tegner med og vi samler brænde. Både de store døde grene, som mor må hoppe på for at knække af, og de små pinde, som kan smides på bålet med det samme og brænde med en flot gul flamme. Der bliver også lavet skyggedyr med hænderne, som kan ses på det solbeskinnede shelter.
Vi finder også dyrespor i krattet og flotte fjer fra duerne og lægger lidt mad ud til musene og fuglene. Der bliver gynget på store gamle grene, lyttet til tranerne, som flyver højt oppe i himlen lige nu. Og nogle gange, når vi sidder stille, fortæller jeg historier om nogle af dyrene – blandt andet dem, der bor i træerne.
Vi holder indtil videre rutinen. Hver dag tænder vi bål, kigger ind i flammerne, ser efter om musene har spist af maden, vi har lagt ud, grå den samme vej gennem krattet og genkender når fasanen igen skræpper op derinde et eller andet sted.
…
Dette er blot et af flere indslag om en hjemmearbejdsplads i Vordingborg Kommune under coronaen. Vi må dog ikke glemme alle dem der er i front og ikke kan have hjemmearbejdspladser.
