Klokken 05.42 tikkede der en alarm ind om brand på Kulsbjerg Skole i Stensved.
Der var brand i det store bålhus i skolegården.
Branden var tydeligvis påsat men hurtigt slukket.
-Om et par timer møder jeg på arbejde her, lyder det fra deltidsbrandmand Mathias Erikson som er lærer på stedet.
Jette Petersen var mødt tidligt ind for at gøre rent på skolen, og der var ikke nogen brand på det tidspunkt. Hun opdagede branden og slog alarm.
Derefter var hun hurtig ude med en brandslukker og fik begrænset skaderne.
-Jeg vidste hvor der var en brandslukker, så den måtte i brug, os ansatte i kommunen er omstillingsparate, lyder det muntert fra Jette.
Der var blevet set nogle unge luske rundt i området og da brandbilerne kom stak de af.
Der var også smadret en stor rude ind til musiklokalet.
Ved du noget kan du ringe til 1-1-4. Du kan også hjælpe ved at dele dette opslag.
PS: Du kan tilmelde dig avisens nyhedsbrev lige under dette opslag i feltet “min@adresse.dk”.