bedemand begravelse vordingborg møn præstø falster og lolland
Vinhuset Møn rødvin hvidvin webshop
Stage Optik Vordingborg briller kontaktlinser synstest
Cafe Einstein i Vordingborg hyggeligt sted
Brændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandxl-byg i Præstø
Restaurant Snekken i Vordingborg
Picture of Henrik Westergaard

Henrik Westergaard

Udgivet kl. 06:41, d. 01. apr 2019

Medaljer til lokale judokæmpere

Det blev en rigtig god søndag for Vordingborg judo & jiu jitsuklub. 

Søndag havde Vordingborg judo & jiu jitsuklub 8 kæmpere med til CPH Cup på Amager – 7 børn og 1 voksen.

I C-rækken (begynderrække) havde Vordingborg fire kæmpere med.

Gaia Linnea Kjær stillede op i en blandet vægtklasse, hvor både drenge og piger kæmpede sammen. Det var første gang Gaia var med ude og kæmpe, da hun er ret ny. Faktisk så ny, at hun endnu ikke er blevet gradueret. Det var absolut ikke nogen hindring for Gaia, der levede op til Pipi Langstrømpes udtryk: ’ Det har jeg aldrig gjort før, så det klarer jeg helt sikkert’. Faktisk gjorde Gaia det så godt, at hun endte på podiet med en bronzemedalje om halsen – kun et mulehår fra sølvmedaljen.

Frederik Emil Jensen stillede op i -35 kg, hvor han lagde ud i sin første kamp med at kæmpe 12 min i Golden Score (forlænget tid) før han fik indsat en vindende teknik. De næste tre kampe blev vundet før tid, og dermed endte Frederik øverst på podiet med en flot guldmedalje om halsen. En overbevisende plads øverst på medaljeskamlen.

Malou Hoff Svane og Axel Hvidberg Alban kæmpede også i C-rækken, men endte begge uden for medaljerækkerne trods god fight.

I B-rækken for de lidt mere rutinerede deltog tre kæmpere.

Oliver Hoff Svane stillede op i – 35 kg klassen, hvor han viste gode takter. Oliver kom lidt dårligt i gang da han tabte sin første kamp, men som den fighter han er tog han skeen i den anden hånd og vandt sine resterende kampe før tid. Flot comeback og flot sølvmedalje.

Den mest rutinerede af børnekæmperne Valentin Munksgaard Schiavuta stillede op i – 45 kg. Her kæmpede han sig hele vejen til finalen med alle kampe vundet før tid. I finalen var kræfterne brugt op, og Valentin måtte se sig slået. Det er et stykke tid siden Valentin sidst har været ude og kæmpe, og det var en fornøjelse at se Valentin i aktion igen. En talentfuld ung kæmper.

Magnus Kæmpe Zahle stillede også op i B-rækken men endte udenfor medaljerækken efter en god indsats. Mere kamperfaring og Magnus vil kunne rykke opefter fremover.

På seniorsiden deltog Rasmus Lynghøj Johansen i -81 kg klassen. Efter nogle tætte og hårde kampe endte Rasmus på podiet med en bronzemedalje om halsen. Det er anden gang på under et år Rasmus vinder medalje til CPH Cup, hvilket skal holdes op imod Rasmus kun har trænet judo omkring et år. Talentfuld ung mand.

Trænere og holdledere der deltog var alle stolte over den energi de unge mennesker lagde i det, og det gå-på-mod der blev vist. Flot præstation af alle kæmperne, som de kan være stolte af. Det er ikke kun medaljerne der tæller, men i højere grad det engagement der blev udvist!

Pressemeddelse fra Vordingborg judo & jiu jitsuklub.

  •   
  •  
  •  
  •  
26 minutter siden

Torsdag aften var der den

4 timer siden

Politipatrulje fik standset en 56-årig

4 timer siden

Farø-broerne havde igen besøg af

19 timer siden

Det går fra slemt til

20 timer siden

Karl Herman’s Trio er Danmarks mest

Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg
26 minutter siden

Torsdag aften var der den

22 timer siden

Vandhuset holder lukket hen over

3 dage siden

Sjællandsserien herrer. 3. step i

7 dage siden

Først møder de lokale kvinder

7 dage siden

Mandag den 6. maj klokken

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….