Danmarks venligste vandrerute – Camønoen – har ramt et behov i tiden, og også i 2018 overstiger antallet
af vandrere det oprindelige 10 års mål. 11.000 registrerede vandrere forventes ved årets udgang at have trådt på den mønske muld.
Der bliver gjort en kæmpe indsats af lokale ildsjæle på Møn, Nyord og Bogø, netværket af ildsjæle vokser, og tilflyttere tiltrækkes af Camønoen og åbner nye virksomheder.
Der arbejdes på at imødekomme det store indryk af turister, som både har glædet og overrasket øens beboere og Camøno-folkene. Der er behov for flere overnatningspladser og bedre service langs ruterne.
Kommunalbestyrelsen frigav derfor 400.000 kr. i 2018 til etablering af flere overnatningspladser, flere vandposter på Camønoen, mere oprydning langs ruterne og forbedring af hele ruteforløbet.
Vandrere udtrykker et ønske om, at mere af ruten er ”off-road” og der er tryk på de primitive overnatningssteder, der findes langs Camønoen, melder blandt andet Naturstyrelsen tilbage. Forbedringerne vil ske i samarbejde med Ildsjæle, Naturstyrelsen og Museum Sydøstdanmark.
..
HUSK !! GRATIS – Vind gavekort på 1500 kr til slagter ZANGENBERG Tilmeld dig under dette opslag til vores nyhedsbrev og deltag i lodtrækningen. Vi trækker mandag den 10. december.
PS: Halv pris på rubrikannoncerne. ½ pris Se her