Økolog og godsejer August Hage forventer, at danske landmænd går en virkelig hård tid i møde.
Selvom han nødigt vil være dommedagsprofet, og i øvrigt er glad på naturens vegne for regeringens sprøjteforbud, tror han der bliver en del konkurser.
Det bliver svært at få prisen for økologiske afgrøder de kommende år. Han selv må opgive roerne. Nu vi ikke skal lave økologisk sukker mere.
Godsejer August Hage
For nylig sagde godsejer og økolog August Hage fra Oremandsgaard Gods til mediet Økologisk Nu, at du ikke kan lave flere økologiske råvarer eller fødevarer. end folk vil betale for.
Vi besøgte ham forleden på godskontoret og fik en god og ikke særlig opløftende snak om landbrug, men også om de mange projekter og fællesskaber, de arbejder med på godset.
Det med fællesskaberne, skriver vi om i en anden artikel i morgen.
– Du kan ikke lave mere økologi, end folk vil betale for. Vi vil gerne passe på naturen og forbedre dens vilkår, men vi skal også betale regninger.
Jeg betaler renter af en tocifret million gæld, så nok er jeg idealist, men jeg er også nødt til at være kapitalist og tjene mere, end jeg bruger, siger August Hage.
Svære år foran som økolog
Hans far Daniel var en af de første fuldblods-økologiske landmand i dette land og August har ført jordene videre i samme ånd siden 2013.
Markedet er presset, men han forudser, at det bliver meget markant og ret svært at komme af med de økologiske afgrøder de kommende år.
Alene på grund af, regeringens varslede nationale sprøjteforbud på cirka 140.000 hektar landbrugsjord fra 2027. I Augusts logik bliver en stor del af den jord så dyrket økologisk. Men markedet til at aftage er der ikke.
– Økologimarkedet er presset. Sidste år forsvandt omkring fem procent af arealet, og det har faktisk skabt balance mellem pris og udbud, siger August Hage.
Han forklarer, at der er 13-14 % af forbrugerne, som fast køber økologiske fødevarer. Det er rimeligt konstant, hvor meget der bliver brugt i beløb for mængden falder.
Han nævner, at vi importerer billigere økologiske landbrugsvarer fra for eksempel Estland, Letland, og Litauen.
– Du kan købe billig økologi i Baltikum, pakke den om i Danmark og sætte DK-ØKO og det røde Ø-mærke på. Der står EU-jordbrug på emballagen, men det fanger forbrugeren ikke, siger den 38-årige godsejer.
Er det fordi, vi har for mange omkostninger til løn og sådan?
– Vi har et fantastisk system med høj kontrol og sikkerhed for forbrugeren. Men nogle steder kan det laves billigere – sådan er det. Jeg mener, vi skal betale dansk overenskomst, og det sætter en grænse for, hvor billigt vi kan producere. Det betyder desværre, at det koster mere at købe, siger August.
Godskontoret
Farvel til roerne
– Det er sidste år med roer. Når fabrikken i Nakskov lukker, er det slut med dansk økologisk sukker. Roerne har været vores bedste afgrøde de sidste syv-otte år, så det er et stort økonomisk slag.
Vi prøver med quinoa, og det er gået godt i år. Vi skal nok klare os, men det bliver ikke nemt at være økolog de kommende år, siger August.
Nordic Sugar, de tyske ejere af de sidste to sukkerfabrikker i Danmark, flytter produktionen af økologisk sukker til et sted, hvor det er billigere at producere. Det var forklaringen, da kontrakten blev opsagt.
Mere økologisk landbrug
August regner med, at sprøjteforbuddet på 140.000 hektar vil føre med, at der kommer et mere større dyrket økologisk landbrugsareal i Danmark.
Det er der 290.000 hektar af lige nu, og der er ikke et dokumenteret marked eller efterspørgsel for, at du kan øge mængden.
Hvad betyder det for dig?
– Prisen på mit korn skal dække omkostninger, løn og renter – og efterlade lidt, så banken kan se, jeg er en god kunde, siger August.
– Hvis der pludselig er dobbelt så meget økologisk havre, siger indkøberen: Sidste år gav jeg dig 3-3,50 kroner. I år får du 20 øre over konventionel pris, som er det halve, fordi der er for meget økologi. Så hænger økonomien ikke sammen, forklarer August.
Han nævner, at indkøberen måske slet ikke vil give mere end den konventionelle pris, fordi han ikke behøves med det nye udbud.
– Nogle landmænd bliver så pressede, at de for at betale regninger må acceptere den pris, de kan få.
Kommer der for meget økologi, kan prisen fra foderstoffen sagtens blive 1:1 den konventionelle uden, at forbrugerne dog oplever det, siger godsejeren og understreger:
– Sprøjtefri zoner er en rigtig god idé. Men der er ingen kunder til afgrøderne. Enten skal vi dyrke mindre økologi andre steder, eller også skal vi blive rigtig gode til at eksportere.
Det er ikke en nem fremtid at skue ind i
Kan det betale sig at lave natur
De konventionelle landmænd bliver nogle af dem økologiske, fordi de ikke har noget valg.
Men ikke med et marked der venter på dem. Du kan vælge at lægge markerne ud til natur.
Men kan det betale sig?
– Herude koster en hektar landbrugsjord omkring 240.000 kroner. Laver du den om til natur, er den måske 100.000 kroner værd. Det er dér, kompensationen skal på banen, siger August og uddyber:
– Der kommer meget mere økologi, end folk vil købe. Med de nuværende erstatninger ville jeg også selv vælge at blive økolog frem for at lave eng, hvis jeg havde konventionelle marker.
Men kigger man på det i helikopterperspektiv, bliver det rigtig skidt for alle økologer.
Små landmænd stort pres
Han forudser der kommer dårlige år nu og nogle må give landbruget op.
– Jeg regner med syv magre år, før der kommer syv gode igen – helt bibelsk. Det er sket før, og vi skal nok klare os. Men jeg har ondt af de små landmænd, siger August.
I hans logik bliver det de store landbrug, der får de økologiske kontrakter, fordi de kan levere, når der bliver ringet.
Mens de landbrug med 100-120 hektar og én mand, der skal kæmpe for det, er bøvlet for indkøberen, for så skal han have seks-syv leverandører på mange adresser.
Hård virkelighed at være landmand
– Jeg nægter at være dommedagsprofet, men det er en kompleks tid. Det gør mig ked af det, når folk siger, landmændene bare klynker.
Nogle store svineproducenter fortjener kritik, men for mange mindre landmænd er virkeligheden hård.
Det svarer til, at dit hus pludselig er halvt så meget værd, fordi du ikke må bruge en pæn del af de arealer, der tilfører værdi – og det gør ikke banken glad.
Forskellen til andre er bare, at vi ikke tjener pengene ude i byen, men på matriklen. Så det er dobbelt kritisk, siger han
Oremandsgaard Gods er ikke involveret i så meget grøn trepart, som ikke har noget med sprøjteforbuddet at gøre.
De har blandt andet oversvømmet 90 hektar enge og kører med halv mængde af den tilladte gødning med kvælstof på markerne, og godsets jord er fed, så den holder godt på kvælstoffet.
Men August mener ikke, at han har en opskrift til andre.
Du kan heller ikke mime Gram Slots 3.000 hektarer med økologi og direkte aftale med Rema1000-kæden.
Konkurser på vej
Men tror du så, der kommer mange individuelle løsninger?
– Jeg tror, der kommer mange konkurser, især blandt de små landmænd, og så kommer balancen bagefter. Det er ikke et kreativt svar, men det er ærligt, siger August.
– Ingen har regnet på, hvor meget jord der kan lægges om til økologi, fordi der er et marked, og hvor meget der skal være natur.
Jeg ville have startet dér: Måske kan markedet bære 30-40.000 hektar mere økologi, og resten må blive urørt natur eller andre løsninger.
Men så kommer mekanismen med kompensation ind til landmændene. Det vil man gerne undgå politisk, mener han.
– Jeg tror ikke, nogen har sat sig ind i følgevirkningerne nogle år ude i fremtiden. Det kunne være interessant, hvis en embedsmand regnede på, hvor mange landmænd der er gået konkurs om fem-seks år, siger han og fortsætter:
– Det er nemmere og billigere at lægge et sprøjteforbud ned over landmændene uden at love for meget kompensation. Godt for statskassen – synd for menneskene.
Situationen kalder på et fald i priser
Ifølge August Hage er det logisk, at priserne på økologiske varer falder i butikkerne de kommende år.
– Økologiske varer bliver billigere på hylderne, men ikke så billige, som nogle tror. Til gengæld får producenterne en stor regning, forventer August.
Han nævner, at det bebudede sprøjtefri areal kan blive meget større end de 140.000 hektarer. Fordi det kræver større areal at udtage de rette jorder under sprøjteforbuddet.
Du kan ikke skære dem op i præcise skiver, nogle steder er det dele af marker, som bliver ramt, man kan ikke på den måde sætter streger i sandet. Men ingen ved det endnu.
Han ærgrer sig over, at sprøjteforbuddet ikke er en del af treparten for så sad parterne ved bordet og kunne snakke om det.
Aktuelt uden mellemled
Oremandsgaard Gods kommer også til at sno sig.
Aktuelt har de lavet en aftale med Helsam-kæden om at levere sort havre. En aftale uden fordyrende mellemled, hvor de producerer lidt billigere end normalen ved at dyrke mere effektivt.
– Det er vores første forsøg på at sælge direkte til en kæde uden mellemled. Den direkte vej tænker jeg meget på – ligesom møllen gjorde i gamle dage, siger August Hage.
Momsen er ikke løsningen
Han forstår godt, at det er svært at få flere forbrugere med på den dyrere økologiske vogn.
At det måske går udover sommerferien, hvis du bruger flere penge på det, du putter i indkøbskurven. At benzinen er så dyr for tiden.
– Det er uretfærdigt, at der er så stor ulighed i, hvad folk har råd til af mad. Men jeg har ikke løsningen, siger han.
Den med at fjerne momsen på fødevarer, som regeringen arbejder på, køber han ikke.
– Momsfritagelse er en af de dårligste idéer, jeg har hørt. Den egyptiske gulerod bliver også billigere, og så er vi lige vidt. Vi har mistet forståelsen af, hvad mad koster at producere. En kylling til 50 kroner findes ikke, mener han.
Tilskuddene holder priserne nede
Han kan kun sælge sin økologiske sorte havre med overskud, fordi han får 2.500 kroner i støtte per hektar. Oremandsgaard Gods modtager 1,5 millioner kroner i tilskud årligt.
– 1,5 millioner i tilskud lyder vildt. Men tilskuddet betyder 1:1, at vi sælger vores afgrøder så meget billigere. Forsvandt tilskuddet, blev fødevarerne bare tilsvarende dyrere og en masse små landmænd gik konkurs i processen.
Folk ser det tal og glemmer alt andet, men de skulle i stedet se på forrentningen af det, jeg ejer.
Der er afkastet langt lavere end i en pensionskasse. Giver det én procent om året, gør jeg det godt, fortæller August.
Han ville foretrække slet ikke at få tilskuddet, men til gengæld få en højere og reel pris for sin havre og rødkløver. Det ville bare være en katastrofe ude i husholdningerne.
– Så længe der er lidt tilbage, er jeg godt tilfreds som landmand.
Tog jeg et job i kommunen, ville min timeløn være markant højere. Jeg ville aldrig bytte – men det er sandt, slutter han.
