BORGERFORSLAG – På denne uges møde i Kommunalbestyrelsen blev Maibritt Illum Frandsens forslag om en cykelsti mellem Mern og Ørslev sendt videre til udvalgsbehandling
Det var helt historisk, da det første borgerslag nogensinde var til debat i kommunalbestyrelsen denne uge.
Stilleren Maibritt Illum Frandsen fik mulighed for at fremlægge sit forslag og argumenterne for det.
Ikke fordi der kom så voldsomt meget ud af det i første omgang, men dog blev det sendt til videre behandling i udvalget for Natur, Teknik og Miljø.
Medlemmerne skal nu kigge på problemet, behovet og muligheder for finansiering af en sikrere cykel-løsning på den befærdede strækning mellem Mern og Ørslev.
Inden længe blivet det Mille Ellegårds tur til at argumentere og præsentere sit forslag om moderne legepladser i købstæderne for kommunalbestyrelsen.
Et stykke vej for de næste
Men så er der lidt længere til at næste borgerforslag når i mål.
Aktuelt er der Jakob Frandsens forslag om at fjerne tang på Ore Strand fast flere gange om året, som er tættest på – men dog et stykke fra med 178 støtter. Et forslag har tre måneder til at nå i mål og Jakobs udløber d. 16. oktober.
Det næstbedste er også det senest stillede og med den længste titel: Sikre færdselsikkeheden , evt. ved etablering af ny rundkørsel ved det skæve kryds i Ørslev ved Netto på Ørskevvej-Ugledigevej-Fragevej.
Det er oppe på 124 stemmer og har langt tid til at nå i mål.
























