Sydsjællands Håndboldklub har et herrehold der har kvalificeret sig til at spille i Danmarksserien, og det er første gang nogen sinde. På søndag spiller de kamp i VU Hallen.
Kampen spilles klokken 14.20 og det er mod Team Sydhavsøerne.
Der er gratis adgang.
Vordingborg.in fik fat i cheftræner Jan Lindorff: -Vi testede niveauet i weekenden da vi havde vores første kamp og det var på udebane.
Jan fortæller videre at de havde en del afbud og når man tager det med i betragtning, så klarede holdet sig godt. -Vi er ikke skræmt, og vi har haft en rigtig fin opstart og med masser af god træning.
Hele truppen er på 28, men når de tager ud til kamp er de 16 spillere. Jan er også stolt over, at alle stort set er fra egen avl. -Jeg mener vi har gode muligheder på søndag mod Team Sydhavsøerne, TSØ.
Jan opfordrer folk til at komme og heppe og få en oplevelse.
Søndag kl. 14.20 i VU Hallen, gratis adgang.
“Bevar vore butikker/erhvervsliv. Handl lokalt. Vordingborg, Stege, Præstø”

























