Alle havde en god dag under september-solen, da Museumsgården Møns folk udfoldede god gammel roeoptagning på en af Landsledgårds marker ved Elmelunde. Først tog de toppen med grønthøsteren
HØJT HUMØR – En god søndag på marken ved Elmelunde
Børnene var glade, de kørte hestevogn og fik en roe med hjem til at lave lygter af, ligesom i gamle dage.
Gårdejer Finn Jørgensen havde en god dag. Han havde stillet sin roemark til rådighed og havde folk til at høste roer for ham med gamle maskiner og traktorer. De skal alligevel afsted til Sukkerfabrikken på Nykøbing Falster i næste uge.
Landbrugsmedhjælper Arne Nielsen var glad, han kørte aflæsser i en gammel Massey Ferguson og kunne se hen til den røde traktor, han solgte dengang han drev landbrug i Hjelm ud til bugten.
Arne Nielsen – prototypen på en glad frivillig fra Museumsgården Møn
Arne er frivillig på Museumsgården og forklarede vidt og bredt om roeoptagning dengang og i dag, Vi spurgte, om det var spændende at lave sådan en søndag med fri adgang for alle i roernes tegn.
– Det er helt fantastisk. Tænkt, at vi har sådan en solskinsvejr sidst i september. Vi har averteret godt og her er kommet mange på besøg. Vi fra Museumsgården kan godt lide at have gæster, sagde han glad.
Der holdt parkerede biler i vejkanten langt op ad Kirkeholmvej ved Elmelunde.
Så går den gode gamle høst
De frivilliges summen
Der var mange frivillige som Arne, der betjente de gamle traktorer og redskaber, som fik minderne til at boble fra forgangne år i landbruget. Det gav en lystig summen mellem folk og snak om før og nu.
Arne begyndte sådan cirka at køre traktor, da han var syv år. Så lærte hans far ham at køre frem, mens hans læssede roer.
Arne mener da også, at han er den af alle på holdet, som har kørt flest kilometer i traktor.
I går kørte han med roe-aflæsser i gamle dage skete læsseriet med greben fra gummivognen.
Arne fortæller, at de var ude og prøvekøre maskinerne i torsdags for at være klar. Der var problemer med en mede, som de lige fik svejset.
Finn Jørgensen med de flotte roer
Flotte roer
– Det er nogle flotte roer, du har Finn, sagde han henne ved den store bunke, som langsomt men sikkert voksede sig stor, mens børnene fik turene i hestevognen, fik lov at trække roer op med hænderne og nogle fik en roe med hjem at lave roelygter af.
Så vi ikke helt glemmer den gamle efterårstradition, hvor børn og unge fra omkring begyndelsen af 1900-tallet udhulede og skar ansigter i de kegleformede roer til spøg og skæmt eller måske uhygge og tændte lys i.
Dengang Halloween ikke fandtes.
Roerne er gode på den mark, fordi det er let jord og nemt at læsse dem, fordi det er tørt.
Bunken voksede og voksede
Sender hele roen
Før i tiden tog du topskiven af roerne, der blev brugt til foder i ensilagen. I dag får dyrene majs i stedet.
Vi lærer af Finn, at du ikke længere fjerner topskiven. Hele roen bliver sendt til sukkerfabrikken.
– Der sidder jo også sukker i det øverste stykke, forklarer han med et smil. Ergo udbyttet bliver lidt større.
I invitationen til søndagsudflugten skrev Museumsgården Møn:
”Sukkerroen – “det hvide guld” – har siden 1870’erne haft stor betydning for vores egn på Møn, Lolland og Falster. På søndag vækker vi en lille del af den historie til live igen”
I mere end et århundrede var roerne den store motor i Møns udvikling og omstilling til det moderne industrisamfund.
Stege Sukkerfabrik åbnede i 1884 og havde hundredvis af ansatte og øens klart største arbejdsplads. Det var en givtig afgrøde for landmændene.
Fabrikken lukkede i 1989.
Roerne i dag
Men hvordan er det så i dag?
Vi har lige hørt, at den tyskejede sukkerfabrik lukker i Nakskov. Så er kun den i Nykøbing Falster tilbage.
Arne Nielsen er ikke optimistisk. Han oplever, der er færre marker med roer på øen i dag.
– De små marker er væk. Det kan ikke betale sig. Der er kun de store marker med roer. Det kræver meget arbejde at passe dem. Du kan få det samme ud af en god hvedemark i dag. Jeg tror også vores omkostninger i Danmark er for høje. Mit gæt er, at de måske lukker fabrikken i Nykøbing om fem år, siger Arne.
Finn Jørgensen tror mere på det.
Han har aftaler om at levere roer til fabrikken de næste år frem fra sine mange hektarer.
– Det er trist, fabrikken lukker i Nakskov, men det betyder ikke en halvering af sukkerproduktionen. Jeg tror, vi kommer ned på måske 70 procent af dyrkningen af konventionelle roer.
Nu er der kun en fabrik tilbage at lukke, men jeg håber det ikke, siger han og nævner, at koncernen bag sukkerfabrikkerne har gået bedre i Danmark end i Tyskland, men medgiver at rammevilkårene ikke er optimale herhjemme.
NABOER – Søren og Anker bor lige ved siden af marken. De havde glædet sig i dagevis til de gamle traktorerne kom forbi.
Arne Nielsens røde traktor fra dengang han drev landbrug i Hjelm. Med hans kollega Thomas ved rattet.
Der sidder optagerkrogen, som får roerne op ad jorden.
