Nødvendig renovering i det gamle hus har født ideen om en FloraGo-butikken i det lille lokale med den lange åbningstid bag glasdøren hos Borgens Blomster
Jessie Andersen, indehaveren forlod de farvestrålende spande med blomster for en stund og tog en snak med Vordingborg.in om de aktuelle ændringer i butikslivet på hjørnet af Algade og Københavnsvej i Vordingborg lige overfor Danmarks Borgcenter.
Vi var også nysgerrige på det lidt større billede og havde et par ekstra spørgsmål med, omkring det at drive blomsterbutik, som vi prøvede af på den reflekterede florist, i den eneste butik af sin slags i byen.
På den måde en dronning overfor borgruinen, hvor konger engang regerede.
Efter sigende blev der i sin tid brugt munkesten fra Vordingborg Slot til at bygge kælderen under Borgens Blomster.
Det er ikke de sten, men en nødvendig renovering af den gamle kælder, der gør, at der står ”Ombygning” på papirrullerne, der er hængt for butikkens vinduer. Fulgt af beskeden ”Følg pilen og find os”.
Mens arbejdet med butikkens nedre dele står på, er der fuld af liv i blomsterværkstedet i gården, hvor kunderne kan få alt det de plejer fra personalet.
Lige på nær en kop kaffe i caféen, der er et af særkenderne ved Borgens Blomster.
Den må de vente med til nok november, når bygningsarbejdet formentlig er overstået.
Så der er plads til en god juletid.
Til gengæld kan der være flere overraskelser på vej.
– Jeg har set muligheder på grund af omstændighederne. Butikken får et lidt andet æstetisk udtryk, nu vi er i gang, og så kan der også være andre ændringer på vej, siger Jessie Andersen let hemmelighedsfuldt.
FloraGo med ekstra lang åbningstid
Faktisk er renoveringen også forklaringen på, at Jessie Andersen har åbnet Borgens FloraGo-butik i den del af huset, der har adresse på Københavnsvej.
En overvåget selvbetjeningsbutik med buketter, beplantninger, evighedsbuketter og gravpynt. Med åbent fra kl. 6-22 og betaling via QR-kode og MobilePay.
Det er ikke ualmindeligt blandt blomsterbutikker i vore dage, men noget som Jessie håber imødekommer kunderne med den indbyggede fleksibilitet.
– Det passede med, at vi har lukket butikken ned et stykke tid. Jeg tror, kunderne bliver glade for det.
De travle kan hente blomster, når det passer, også tidligt på vej på arbejde eller på vej hjem henad aften.
Det passer til firmakunderne og alle har mulighederne for blomster, når det opstår, siger Jessie og skynder sig at understrege:
– Dem der gerne vil have den personlige service og snakke med os, kan møde os i almindelige åbningstid inde i værkstedet.
Service er et anker sammen med kvalitet og håndværk
Det er vigtigt at få sagt. For det er service sammen med kvalitet og oplevelser, der driver værket.
Jessie vil nødig opleve, at folk ser det som et signal om at servicen falder. Det er ikke hendes mening.
Der er eksempler blandt andre blomsterbutikker på, at de lægger alle kræfterne i baglokalet med at arbejde med selve blomsterne og butikkerne og så er salget ren selvbetjening.
Det er ikke tilgangen hos Borgens Blomster
– Vi er en butik der lever af håndværket, kvalitet, servicen og giver kunderne oplevelser.
Vi vil ikke kun være en produktionsenhed. Du kan altid få en snak med os i åbningstiden, siger Jessie.
Jessie er sig meget bevidst om, at som blomsterhandler møder du kunder i både de sværeste og de gladeste tidspunkter i livet, og det skal have sin plads. Det er også en af grundene til, at der er café i butikken.
Den giver muligheder for at tage de mere private samtaler over en kop kaffe ved et hjørnebord.
Apropos at det ene føder det andet, så har hun også oplevet, at da færgen Ida var til reparation for et par år siden, måtte cykleturisterne og over den gamle Storstrømsbro. Så var der pludselig mange gæster i caféen, som fik sig et pitstop i blomsterbutikkens café.
For hende også en påmindelse om det fælles træk for, at Vordingborg får tappet lidt mere ind i turiststrømmene i området.
De ekstra spørgsmål
Vi har de ekstra spørgsmål med til interviewet udover snakken om de aktuelle forandringer
Foranlediget af, at Jensens Blomster lukker i Stege i vinters og i foråret lukkede en blomsterbutik i Stensved. Planteskolen i Vordingborg lukkede for et par år siden.
Vi vil gerne prøve af på Jessie, om det siger noget om ændringer i livet for blomsterbutikker. Om det er blevet sværere.
Det oplever hun ikke. Grundene til de nævnte butikker i området er lukket ned, er individuelt og tilfældigt er hendes bedste bud. Der er ikke noget at komme efter der.
Hvad med konkurrencen fra supermarkeder
Vi har også tænkt over, at det er meget almindeligt at supermarkeder kører med et mindre sortiment af blomster planter og butikker. Ligesom der en del mindre privat udsalg og folks indkørsler og vejboder rundt omkring.
Skærper det egentlig konkurrencen for Borgens Blomster?
– Jeg kommer aldrig til at konkurrere med supermarkederne, og ønsker det heller ikke. De købter store partier bundtevarer.
Vi tilbyder håndværket, servicen og kvaliteten på råvarer. Der er mange kvaliteter i blomster. Det er en hel videnskab i sig selv, siger Jessie.
De mindre privat udsalg er ikke noget, der fylder så meget i hendes bevidsthed.
– Jeg har ikke noget imod konkurrencen. Den er med til, at jeg gør mig umage hver dag, siger Jessie.
Da hun åbnede Borgens Blomster for 11 år var en del skeptiske, fordi der var tre andre blomsterbutikker i byen. Men butikken er der stadigvæk og er i bevægelse. Der er tre ansatte med florist-fagligheden og nu skal de erfare, om den ny to go-butik binder an.
Uddannelsen er presset
Til gengæld er uddannelsen som florist alvorligt truet, får vi at vide.
Der rundt regnet 800 blomsterbutikker i Danmark. 400 af dem er godkendt til elever, men kun omkring 15 elever går på uddannelsen aktuelt. Det er fire-fem gange færre, end da Jessie Andersen tog uddannelsen. Så alarmklokkerne ringer i branchen.
Men hvorfor?
– Jeg tænker, at mange har en forestilling om, at vi går og nusser med blomster, men det er i virkeligheden hårdt arbejde at arbejder med blomsterne.
Vi arbejder også i weekender og når alle andre holder fri ved højtiderne. Det taler måske ikke til så mange unge, siger Jessie.
Ordnede forhold
I Borgens Blomster gør Jessie Andersen et nummer ud af, at de ansatte har attraktive forhold omkring deres arbejdstid. De møder ved 7-8-tiden, går hjem kl. 16 og har vagt hver tredje lørdag. Alle holder ferie også Jessie Andersen, som er mor til børn i skolealderen.
Hun tager en ekstra tørn med at sikre at Florago-butikken ser godt ud, når det er nødvendigt og, benytter sig af at have en datter der dansker i Valby, til at besøge grønttorvet i Høje-Taastrup om aftenen i den forbindelse.
Det der med at købe blomster og planter tidligt om morgenen på grønttorvet, har ændret sig meget. I dag er det mere bestilling via grossister over internettet.
Men turene til grønttorvet er en god måde for Jessie at hilse på andre blomsterhandlere og se, hvad der rører sig på hylderne.





























