Prins Jørgens Garde fylder 80 år. I denne forbindelse kommer der til at foregå en hel del i Vordingborg. Se her hele programmet.
Tirsdag d. 1/9
Salget skydes i gang i Vordingborg Vinhandel, af den jubilæumsportvin, som Anders har fået lavet til garden. For hver solgt flaske donerer han 50 kr. til os. Ved Gardens 75 års fødselsdag, havde Anders også fået lavet en portvin til garden, og den blev revet væk.
Søndag d. 13/9 kl. 14.00
Garden åbner dørene på STARS til deres store 80 års jubilæumskoncert. Billetter købes via STARS. En koncert der byder på et bredt og spændende repertoire. -Publikum skal også nyde et soliststykke.
Lørdag d. 19/9 kl. 11.00
Med Prins Jørgens Garde i bagagen – Foredrag med Kim Kristensen, tidligere garder og Hendes Majestæt Dronning Magrethes Hofchef. -Første gang nogen sinde Kim holder et foredrag af en sådan karakter, fortæller Karen Hemmingsen.
Afholdes i Kulturarkaden.
Der er gratis adgang for alle, men tilmelding nødvendig gennem garden. Link til billetter på gardens FB side.
Lørdag d. 26/9 (gardens oprindelige fødselsdag)
Den store jubilæumsdag, hvor Vordingborg by bliver fyldt med musik fra i alt 10 garderkorps fra både Sjælland, Fyn og Jylland samt Søværnets Tamburkorps.
De tidligere gardere igennem 80 år, samles allerede om fredagen i kælderen og øver op til marchturen gennem byen og koncert på Slotstorvet (til 75 års fødselsdagen var de op mod 100).
Den ældste tidligere garder der indtil videre er tilmeldt til dagen, blev indmeldt i 1946, den gang garden blev stiftet. 3 af Gardens undervisere – Steen Andreasen (lærer Ørslev skole), Thomas Duvander (chef for Den Kongelige Livgardes Tambourkorps) og Søren Rønløv (Janishar og Stabtambur i Den Kongelige Livgardes Musikkorps). -Vi vil gerne have endnu flere tilmeldinger fra de tidligere gardere til dagen, opfordrer Karen Hemmingsen.
Dagen byder på stjernemarch igennem byen, hvor de forskellige korps spiller en lille koncert rundt om i Vordingborg inden de marchere til Slotstorvet, hvor alle samles. Her holder Borgmester Michael Seiding Larsen tale, samt gardens leder.
Herefter er der igennem hele eftermiddagen koncerter og tattoo på Slotstorvet frem til kl. 16, hvor alle korps marcherer for fuld musik til Iselingeskolen, hvor der er omklædning.
Til aften er der stor aftenfest med livemusik i DGI Huset med ca. 350 deltagere, herunder flere medlemmer fra Kommunalbestyrelsen, æresmedlemmer og andre særligt inviterede.
























