Der er gode muligheder for at tage på marked i weekenden, gøre gode indkøb ikke mindst af lokale varer og få oplevelser med på turen
Der er markeder mindst fire steder i pastoratet denne weekend og en jazzfestival.
Vi har lavet en kort liste, du kan bruge til at lægge planer.
Hvis vi har overset nogen, må du endelig dele dem i tråden på vores Facebook-opslag med omtalen.
Torsdag-lørdag, Bogø jazzfestival, Skovpavillon, Østerskovvej 44, entré
Billetsalg hos Wæhrens Piano. Du kan både købe dagsbilletter og billetter til hele festivalen inklusive mad.
Festivalen er fra kl. 18 torsdag og fredag og kl. 15 lørdag.
Navne: Jakob Fisher trio, Baun on BEATLES, Dynamic, Sophisticated Ladies,
Lørdag kl. 11-14 Bondemarked på Oremandsgaard Gods, gratis
Med en række lokale producenter med særlig fokus på økologi. Der er også hoppeborg!
Mød blandt andet svampefabrikanten Funga Habitat, TBW Keramik, Syltehuset, Stensbygaard med uldgarn, pølser, most m.m.
Lørdag kl. 10-14 Marked og Grøn lørdag på Fanefjord Torv i Askeby, gratis
Mange lokale producenter kommer forbi med deres varer.
Lørdag og søndag kl. 10-16 Sensommer Loppemarked Viemose Egnshus, gratis
Gå på opdagelse blandt fine nipsting, små fund og gode loppefund. Der er også pølsevogn og koldt at drikke.
Fredag og lørdag kl. 10-17 Sildemarked i Stege
Smag de sorte sild fra grillen med halm som brændsel, børn kan blive slået til riddere af Stege, der er ildgøglere med mere.
























