SÆSON-INTERVIEW: Mønsteret er klart på Jungshoved Kro B&B. Der er fuldt booket hen over sæsonen og de fleste bor i en af stedets fire lejligheder i en til 1-2 nætter
God stemning – kan I fornemme idyllen?
Vi er taget på besøg hos Dorte og Mikael på Jungshoved Kro B&B for at snakke om sæson, gæster og livet med at drive Bed & Breakfast i deres yderst idylleriske miljø.
Det går godt
– Ja, det er et godt år. Det er fuld belægning. Når vi starter på en ny uge, kan der været lidt huller tomme værelser. Men henad onsdag, torsdag er alt booket, siger Dorte Grau Hansen.
Det er mønstret de sidste to-tre år. Folk booker senere og senere. Nogle gange fra morgen til aften.
Dorte har drevet Jungshoved Kro B&B i 21 år sammen med Frank Pingel. De står selv for det hele.
Jungshoved Kro B&B set fra den vildtvoksende grund.
Fire ud af fem gæster fra udlandet
80 procent af gæsterne de sidste par år kommer fra udlandet, Tyskland, Holland, Italien, Frankrig og Sverige og flere og flere kommer der som pitstop på cykelturen. Det er nok 60 procent af alle gæster.
De ældre rejser i ydersæsonen, de skal jo ikke på arbejde. Det er ikke ualmindeligt at møde en 70-årig på cykelferie på Hovmarken 2.
Dorte Grau Hansen og Mikael Pingels kro ligger på en meget stor landgrund med passede stier og steder for gæsterne at gøre ophold omgivet af højt græs og markblomster.
En hel lille verden af stilhed og groende natur i sig selv. Med egen lille havn også.
Jungshoved B&B er eneste overnatningssted i området, der har eget bad og køkkenfacilitet i alle fire lejligheder.
Værtsparret mener, at de ligger lunt med prisen, fordi de sætter den efter, hvad andre tager.
Lejlighed med udsigt
Sæsonen strækker sig ud
Den store sæson for bed & breakfasten er fra april og til efterårsferien. I vinterperioden er det håndværkere og folk der skal til familiefester, som benytter kroens muligheder for overnatning.
– Sæsonen starter tidligt i april. De første vi får på besøg er tyskerne. De holder ferie i forskellige perioder. Der er flest cykelturister i april og maj. Så kommer svenskerne, og så hollænderne og så kommer de nede fra Sydeuropa, siger Dorte og fortsætter:
– Her sidst i juli er der mange tyskerne igen. Det er børnefamilier som følger skoleferien.
Sidst i august kommer de modne folk. Også mange danskere i august, som måske ikke kender området og gerne vil se det, eller var her for mange år siden og gerne vil gense det.
Østeuropæerne lyser op
Dorte fortæller noget interessant, som afviger lidt fra mønstret i de andre sæsoninterviews, vi har lavet på Vordingborg.in.
Hvor det ellers går igen at alle oplever stigende antal cykelturister og lidt længere sæson.
Jungshoved Kro B&B har de sidste par år oplevet flere gæster fra Østeuropa.
De kommer fra Polen, Estland, Litauen, Tjekkiet og Slovakiet. Både børnefamilier og cykelturister.
Vi er enige om, at det nok kan skyldes en stigende velstand og de opsøger det samme som alle andre gæster; roen og naturen.
Apropos velstand, kan Mikael ikke lade være ind i mellem at gætte, at der måske en sjælden gang har været en oligark på besøg. At dømme ud fra bilens beskaffenhed.
Et naturligt sted at holde pit stop
Mikael og Dorte fortæller, at kroen falder godt ind i landkortet. Både i forhold til cykelruten Berlin-København og Marguerit-ruten, men også for det bilende folk.
Dem der kommet nede fra Europa og har lejet sommerhus i Sverige, kan få sig et godt stop på Jungshoved, før den videre køretur deropad.
Mikael er overbevist om, at det er sådan de bliver fundet på booking.com, når folk sidder og planlægger deres tur.
Deres egen lille havn
Jungshoved ligger ligesom midt i
På den ene side snakker Mikael og Dorte, om at det godt kan føles som at bo lidt i et hjørne for sig selv ved det lokale nor, og måske ikke altid opleve, at du bliver set og hørt sådan kommunalt eller, at lokale folk egentlig er klar over, at du findes.
Omvendt, når du bor på Hovmarken 2 og har drevet overnatningssted, der i 21 år, så har du følelsen at være et geografisk midtpunkt for gæsterne.
Der er 25 minutter til Stege og 45 minutter til Møns Klint. Cirka det samme til Nykøbing Falster og 40 minutter til Holmegaards Glasværk.
En god halv time til Skovtårnet ved Rønnede, det samme til centrum af Næstved og strand- og oplevelsesområdet Feddet ved Faxe.
Ja, og syv-otte kilometer til Præstø og det dobbelte til Kalvehave med spisesteder og indkøbsmuligheder.
På den måde er det jo nærmest verdens navle – i hvert fald for gæster i bil.
Huset på Nyord – der kan lejes minimum tre dage ad gangen
Lejebolig på Nyord
Mikael og Dorte driver også en lejebolig i et hus på Nyord nær kirken. Set i fugleflugt over vandet, er det ganske tæt på Jungshoved. Ad bilvejen noget længere.
Den passer de også ved egen kraft, så der er en del bilkørsel.
Dog er konceptet, at gæster skal booke tre nætter ad gangen på den adresse.
Huset er et arvestykke fra Mikaels forældre for seks år siden, og han er i fuld gang med at renovere det. Bygger for tiden tagspær. Da han så priserne for sådan nogen, i forhold til at købe træet selv og skrue det sammen, var der ingen tvivl om, hvad der kunne betale sig.
Det kræver så det håndelag han også har.
Et eksempel på, hvordan Dorte og Mikael gør tingene. De har ikke nogen ansatte og klarer som nævnt hele værtsarbejdet og vedligeholdet og pasningen af grønne arealer ved egen kraft.
– Det kan godt give en løn at drive de fire ferielejligheder, siger Dorte.
Det er rigeligt for de to at passe sammen med ferieboligen på Nyord, understreger Mikael.
Lidt om Dorte og Mikael og årene bagud
Dorte og Mikael er i slutningen af 60’erne og begge får folkepension.
De havde lønarbejde indtil for fem år siden. Hun i hospitalsvæsenet, og han var mågejæger og brandmand i København Lufthavn.
Ergo var der en del år med daglig kørsel til hovedstaden, ligesom mange andre der bor i Jungshoved-området, og så hjem og passe kroen, som de tidligere også drev som restaurant med åbent i weekenden og for selskaber.
Et liv med dobbeltarbejde.
Det stoppede med pandemien. De valgte ikke at åben restauranten igen.
Det lyder til, at det var hyggeligt med restauranten, men også lidt arbejdsomt al de stund, at den mest bare løb rundt økonomisk.
Det med, at du kan have flere, der spiser ved samme bord i løbet af en aften, var det ikke muligt at praktiserede i det landlige set up.
Der var også naturlige begrænsninger på, hvor meget vin eller øl gæsterne drak, fordi de skulle køre hjem bagefter.
Men som Dorte siger, så har de stadig bevillingerne, hvis de skulle få lyst igen.
Der kom ikke ret mange lokale på restauranten. Det var mere folk fra Præstø, Næstved og Faxe.
Der var en del familier som, holdt livets fester på kroen. Dem lærte værtsparret rigtig godt at kende hen over årene, når de vendte tilbage og holdt fest igen.
Dorte holder ved
Har skruet lidt ned
De senere år er de stoppet med at sælge hjemmelavede fryserretter til gæsterne for at skrue lidt ned for arbejdsopgaverne.
– I nødsituationer kan gæsterne købe et par æg, lidt brød og en pakke bacon, nævner Dorte og Mikael siger med et smil, at det stadig hænder, at de kører de sødeste gæster til indkøb i Præstø.
Det er blevet lidt mere roligt efter de 21 år.
Værtsparret bruger mindre tid på at snakke med gæsterne, som før. Bevares de serverer en god morgenmad, det fremgår også af anmeldelserne på booking.com.
Et godt råd fra Dorte er, at du slet ikke behøver tale med cykel-gæsterne, når de ankommer. De hører det alligevel ikke.
Fordi de har kørt deres lange stræk, og bare har brug for at komme ind i lejligheden og få transporttøjet af og hvile.
Der er en del overnatningssteder i det nærmeste område. Men det opleves ikke som konkurrence, mere, at de er samarbejdspartnere. De har fælles skrivelse, hvor alle står på, og så henviser til hinanden.
– Hvis cyklende kommer og banker på døren, og vi har alt optaget, ser vi lige på listen og prøver at ringe til en af de andre, siger Mikael.
En af stamgæsterne har sin egen bænk – som andre også bruger
Prisen du betaler som B&B
Det med de mange sene bookinger, gør det svært at planlægge deres eget liv.
– Hvis vi skal noget med familien, er vi nødt til at lukke for bookingen i god tid. Så vi for eksempel kan tage med til familiefester, siger Dorte.
Det er den måde, de selv kommer afsted på. Det er ikke mange gange om året, men de holder lidt ferie i oktober og november.
Der står en båd nede i havnen, der venter på at blive brugt af dem.
– Når du driver sådan noget her, er du ligesom bundet på hænder og fødder. Men som vores børn siger, ”I har jo selv valgt det”, siger Dorte med et smil.
Det er en stor ejendom. Mikael har god glæde af den lille dyt
Vi spørger lige til perspektivet for de to
– Der er da tanker. Vi bliver ikke hurtigere og det bliver ikke nemmere, så der er da en udløbsdato. Men der er vi ikke endnu, siger Mikael.
De snakker om det sårbare i, at der er de to ingen andre til at passe det hele. Dorte faldt for nylig og var ikke helt kampdygtig et par uger. Det var en øjenåbner. Hun er i fuld vigør igen.
– Du kan kalde det for et livsværk. Af ingenting har vi fået det her op at stå, os to mennesker i en sen alder. Det har været spændende at opleve, det kan lade sig gøre. Men på et tidspunkt kan vi ikke mere, siger Dorte.
– Alt det vi har sagt nej til i mange år, skal vi på et tidspunkt have retur og kunne sejle på ferie, siger Mikael.
