Fredag aften var en ung kvinde fra Møn gået ud på Farøbroen og truede med at springe ud fra højbroen
Politiet fik fredag aften en anmeldelse om, at en ung kvinde fra Møn var set på Farøbroerne.
Hun truede med at ville springe ud fra højbroen.
En politipatrulje rykkede ud til broen, hvor kvinden sad med fødderne ud over kanten.
Det lykkedes politibetjentene af få kvinden talt ind i sikkerhed.
Da hun virkede ude af balance, blev hun kørt til behandling på sygehuset.
Hun blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om forstyrrelse af samfærdselsmidlerne.
——
Hvis du har tanker om selvmord, så sig det til en rådgiver på Livslinien. Det hjælper at få sat ord på de svære tanker, og du kan gøre det anonymt.
Du kan ringe til Livslinien på 70 201 201 alle årets dage mellem klokken 11-05, eller du kan chatte med Livslinien på Chatrådgivning – Livsliniens hjemmeside i hverdage fra 17 – 21 og weekender fra klokken 13- 17.























