Politiet har lavet fartmålinger på Bogø, Sydmotorvejen og i Lundby over weekenden. Det gav en del klip
Der var størst fangst på Sydmotorvejen, da politiet lavede fartmålinger tre steder i vores område henover weekenden.
123 fik fartbøder og 11 fik klip ud af de lidt over 6.500 biler som passerede målingen fra fredag tidlig eftermiddag til lidt efter aftensmadstid.
Fartmålingen på Grønsundvej ved Bogø udløste tre fartbøder, men ikke nogen klip søndag, da der blev talt 899 forbipasserende køretøjer. Det var også fra tidlig eftermiddag til lidt efter aftensmadstid.
Den tredie fartmåling foregik i Lundby ved Præstø Landevej fredag aften til lidt efter midnat.
Den førte til 27 fartbøder og fire klip i kortet ud af 641 registrerede køretøjer.























