John i Kalvehave er vred på myndighederne. Han har ikke måttet fiske ål i over tre måneder.
Embedsværket har mod forventning ikke fornyet licenser til ålefiskeri siden midt i marts.
Den sidste erhvervsfisker fra Kalvehavn havn – John August Petersen
John August Petersen, den sidste fuldtids erhvervsfisker på Kalvehave Havn, føler sig virkelig dårligt behandlet af myndighederne for tiden – ligesom resten af ålefiskerne i Danmark.
For nu er der gået tre en halv måned med ikke at måtte fiske ål. Selvom den afgåede fiskeriminister Jacob Jensen lovede de resterende knap 200 danske ålefiskere, at de ville få fornyet deres licenser.
Under valgkampen og derefter de langstrakte forhandlinger om at danne en ny regering, har embedsmændene i Fiskeridirektoratet ikke udsted én eneste licens. Og så går det hele i stå for fiskerne.
– Du må jo ikke noget, siger John.
Han bruger noget af sin tid på at fjerne blylod fra fiskenet nede ved hans fiskerhus i den lille klynge af historiske arbejdshuse på havnen i Kalvehave.
Omgivet af en vinbar, en ung arkitekts workshop-rum og hvad der ellers forandrer det historiske fiskemiljø.
Blyet kan han i det mindste sælge.
For den eneste fuldtids erhvervsfisker fra havnen, er det en uholdbar situation. John er låst og tjener meget få penge. Det eneste han må fange er lidt rejer.
John og de andre ålefiskere kæmper for deres ret
Ålefiskerne får hjælp af advokat
Ålefiskerne har på landsplan lavet en protestgruppe og hyret en advokat til at tage sig deres sag.
– Embedsmændene, har fyldt os med løgn hele tiden og sagt, at licenserne er på vej, siger John over kaffen hjemme i huset oppe i Kalvehave.
Der bliver ikke sat mange pæne ord om den sag eller hele situationen fra John og hans hustru Lise.
Det er lang tid ikke at tjene penge på sit erhverv siden midt i marts og oplevelsen af at fiskere er et forfulgt folkefærd de senere år bliver fortalt i klare vendinger.
Kalvehave Havn
Syltekrukke i embedsværket
Det faldt sådan på datoer, at tilladelsen til at fange ål udløb den 15. marts. Den 21. marts lovede daværende fiskeriminister Jacob Jensen, at fiskerne ville få deres licenser.
Den 24. marts blev der afholdt folketingsvalg.
Det mener John og de andre ålefiskere er blevet brugt som en syltekrukke i embedsværket, først på grund af valgkampen og derefter den langsommelige regeringsdannelse.
Det er derfor ålefiskerne sammen har hyret en advokat til at hjælpe dem.
En aktuel aktindsigt opnået gennem advokaten viser, at ”det er en klokkeklar forvaltningsretlig skandale”, der har fundet sted med bevidst forhaling af licenserne, mener Protestgruppen for frit ålefiskere.
Jan Poulsen fra protestgruppen skriver i mediet FiskerForum blandt andet:
”Ifølge et internt notat vidste ministeriet udmærket godt, at fiskerne havde krav på deres tilladelser senest i midten af april. Alligevel valgte man bevidst at bremse sagsbehandlingen for i stedet at vente på politisk accept fra Christiansborg – en klokkeklar forvaltningsretlig skandale…”.
Protestgruppen er gået i gang med at rejse erstatningskrav og klage til Ombudsmanden.
John nævner, at Fiskeriforeningen regner de ikke rigtig med mere. Han føler, undskyld udtrykket, at de er blevet for små fisk, til at foreningen vil prioritere at hjælpe ålefiskerne.
Det mener Fiskeriforeningen formand Svend-Erik Anderser ikke passer.
John ville gerne kunne fiske længere ud i efteråret
Fiske fra marts til september
Systemet er skruet sådan sammen, at med licensen må du fiske ål fra midt i marts til midt i september og kun gule ål. Blankål må fiskerne ikke røre. Det kan de heller ikke for så skulle tilladelsen strække sig længere ind i efteråret.
Meget kort fortalt mener myndighederne, at der er alt for få blankål i farvandene.
Både dem i Bruxelles og dem i Danmark. Der findes en EU-ålehandlingsplan fra 2009, som siger, at 40 procent af blankål skal have lov at være i fred og gyde. For at passe på bestanden.
Ålene er på Den Danske Rødeliste over kritisk truede dyr. Der er fem kriterier og ålen falder under det kriterie, som hedder bestandsreduktion, altså fald i bestanden. Som i tilfældet med ålene er sket over en lang årrække.
I Danmark er det DTU Aqua, som står for dataindsamlingen.
Men ikke noget med ål på de andre fire kriterier.
2025 var Johns bedste år
John har svært ved at se, at ålen er på listen, når den kun falder for et af de fem kriterier.
Han er ikke enig, han ser noget andet, når han er på havet. Der er masser af ål.
Han vil også gerne diskutere de målinger, som ligger til grund for den førte politik og restriktionerne på området.
– Jeg havde mit bedste år som ålefisker i 2025, og det siger jeg efter at have fisket i 57 år.
Jeg fangede 9,7 ton ål på 145 dage. Det er klart flest ål på kortest tid i mit liv som fisker, og så siger de, at der ikke er flere ål tilbage, siger John og ryster på hovedet.
Han fisker fra spidsen af Vestmøn til Nyord.
John synes, der er mange ål i farvandet
Bestanden af ål vokser
John August Petersen mener godt, at han kan fiske 2 ½ måned længere om efteråret uden, at det er problem for bestanden af blanke ål.
John siger, at problemet er, at ingen biologer måler på bestandene af blankål, når ingen må fiske dem ud på efteråret og når de måler gør de det måske de forkerte steder.
Der er heller ingen fiskere, som fører logbog over deres daglige fangst, for de fisker jo ikke om efteråret.
I hans forståelse, er manglende målinger et problem, der understøtter den gængse opfattelse i offentligheden af, at der ikke er ret mange ål tilbage.
Lise nævner som eksempel, at Mona Juul, Konservatives formand og stod og sagde, at vi har spist næsten alle ålene, så der er ikke ret mange tilbage i en tale på Folkemødet på Bornholm forleden.
Johns fiskegrej
Ål ændrer også adfærd
John mener simpelthen, at ålebestanden er vokset de seneste 10 år. Også at blankål, som der et sat på pause i fiskeriet.
– Ål ændrer også adfærd og flytter sig i områderne, men hvis forskerne måler de samme steder, opdager de ikke, hvis bestanden vokser. Glasål har altid søgt op i ferskvand. Hvis ikke de kan komme op, eller der er for forurenet, søger de andre steder hen, siger John.
Glasål søger ud i brakvand eller saltvand, når der når en vis størrelse. Efter en tid bliver de til gule ål og så går der 5-15 år før de bliver til blankål.
John pointerer, at ålefiskeri er skånsomt med ruser og bundgarn. Hans åleruser er seks meter brede og står fast på bunden med en bøje i hver ende, ligesom en fælde.
Ålefiskerne sætter også alle de andre levende fisk ud igen, som de får i nettene. For eksempel for små ål, sild og torsk.
Ser et andet billede på havet
– Det er ikke, det vi ser i havet, som de skriver om. Der blev fanget mindst 30 tons ål i ”vandhullet” fra Farø Broen til Jungshoved sidste år. Det siger mig, at der er mange ål i farvandene, siger John og undrer sig højlydt over, hvad de røde og de grønne baserer deres oplysninger på.
Måske, tænker ham, sammenligner de med den bedste periode i 1960’erne, hvor der var mindst 4.000 åle-erhvervsfiskere i Danmark. Dengang et bundgarnsfirma på Klintholm Havn havde 10 ansatte som fangede 70 ton ål tilsammen.
Måske er det snart slut
Kan dårligt opdrive ål
Fritidsfiskere må ikke fange ålene, men du må godt opdrætte dem i dertil indrettede anlæg på land.
Lystfiskerne på til gengæld fange andre fisk såsom aborrer, laks, ørred, hornfisk og gedder.
– Forbrugerne findes ikke rigtig mere. Du kan næsten ikke købe danske ål nogen steder. Der er stort set heller ingen restauranter, som har dem på menuen. Naturfredningsforeningen og Greenpeace har buldret løs med, at ål er truet, så alle har trukket følehornene tilbage. De tør ikke tage det op, mener John.
Hvis du falder over ål på et menukort, vil de typisk komme fra de opdræt.
Han fortæller, at der kun én åleopkøber tilbage i Danmark. Carl Peter Brasen, der driver Carl Lauridsen Ål. 60 procent af hans omsætning plejer at være baseret på fangst af vilde ål. Ifølge John er Carl nødt til at hente ålene hos de danske opdrættere lige nu.
Og ve det, hvis han lukker.
– For så lukker hele erhvervet i Danmark også, siger John og konkluderer:
– Myndighederne er ved at afvikle erhvervet. Der er kun kommet to nye ålefiskere i Danmark de seneste 15 år. Når jeg er borte, er det helt slut med det her i Kalvehave.
Uvirksomme net ligger hen
