45 personer har foreløbig benyttet sig af gratis medlemskab i Møn Golfklub i 2026. Klubben gør det for at vende skuden med det umiddelbart vidtgående tilbud.
De har tænkt over, hvad de skulle gøre for at vende det faldende medlemstal de senere år. For at tage køllen effektivt i spil, har bestyrelsen i Møn Golfklub valgt at tilbyde nye medlemmer gratis medlemskab hele 2026.
Det har aktuelt kastet 45 nye spillere af sig. En antal der er til forstå og som formand Jesper Wæver Mather er tilfreds med. Især hvis i hvert fald halvdelen af dem bliver hængende på banerne i tiden frem.
Hvis de alle bliver hængende giver det over 10 procent øget medlemstal i klubben.
Et positivt valg
”Vi synes, det er et positivt budskab, at vi prøver at vende udviklingen. Vi mister lidt medlemmer i det samlede tal årligt og ”lokker” så med det gratis medlemskab for at folk har god til at prøve spillet af. Vi er fast besluttede på, at få flere med ud og spille golf og gør, hvad vi kan for at holde det hele i gang”, siger Jesper Wæver Madsen.
Det er omkring 10 medlemmer klubben mister om året.
I øvrigt er det både nybegyndere og tidligere spillere, der vender tilbage til køllesvingene, som benytter sig at årets tilbud.
Det gratis tilbud gælder folk, som bor i Vordingborg Kommune og ikke har været medlem af klubben siden 31/12 2020.
Et medlemskab af Møn Golfklub koster 7.000 kroner om året, så klubbens tilbud om gratis medlemskab virker umiddelbart ganske vidtgående. Det synes Jesper ikke, at det nødvendigvis er. Han ser det mere som et sats, der kan lykkes hvis en pæn del af de nye bliver hængende.
Du skal have tid til at opleve det
”Vi vil gerne have folk hen over hegnet med tilbuddet i år. Så kan de komfortabelt koncentrere sig om at få spillet og oplevet glæderne ved golf,” siger Jesper Wæver Mather.
Møn Golfklub har erfaringer med, at korte introforløb ikke altid binder an for nysgerrige, som prøver det.
Det kan for nogen opleves svært at have tid til at dyrke en sportsgren, som er tidskrævende og så kan kontingentets størrelse spille en rolle, hvis de ikke får udnyttet det nok.
Konteksten er, at golfsporten boomede i 90’erne og 00’erne og gik hen og blev en folkelig sport. De senere er det ikke lykkedes at fastholde medlemstallet på Møn.Det mener Jesper, at andre golfbaner væk fra de større byer også døver med.
Den solide base i Møn Golfklub er ældre, som har spillet en del år. Men der kommer også unge spillere til, og Jesper nævner, at der eksempelvis er er en stamme af 18-21 årige, der hygger og spiller sammen om fredagen.
Den eneste bane i kommunen
Golfbanen på Møn er den eneste i kommunen. Ellers skal du til Mogenstrup, Rønnede og Falster for at slå til bolde med køllen.
”Vi synes, at det er en vigtig attraktion også til aktivitet for øens mange sommergæster”, siger Jesper og nævner, at der både er minigolf og krolf-bane på anlægget.
Møn Golfklub inviterer aktuelt alle over 40 år til tre introduktionsaftener, hvor de kan prøve golf i afslappede omgivelser og møde nogle af klubbens medlemmer. Det er 9. juni kl. 18-20 ,16. juni kl. 18-20 og 30. juni kl. 18-20.



























