Tirsdag aften var der brandudrykning til DGI Huset i Vordingborg, brandstationen ligger tæt på, så det tog ikke lang tid efter alarmen indløb.

Johnny Hansen har overrakt en mappe til holdleder Frederik Madsen. Han studerer nøje indholdet – nu er det et kemisk udslip, og det er et helt andet scenarie.
Heldigvis var det bare en øvelse, men med stor alvor bag ved.
Scenariet gik på, at der var klorudslip, en medarbejder når lige at trykke på brandalarmen inden han falder om. Derfor ankommer Brand og Redning Vordingborg i den tro, at de skal slukke en ildebrand.
To brandmænd går ind, kommer ud igen fordi der lugter af klor, og det er giftigt. Så træder der en hel anden procedure igang, nu er der tale om kemisk udslip.
Johnny Hansen står for sikkerheden i DGI Huset Vordingborg og står klar med en mappe der viser, hvad de har med at gøre. -Jeg går ikke med ind, der stinker af klor!
Frederik Madsen var holdleder for brandmændene, og det var hans første rigtige holdlederopgave efter endt eksamen. -Han er udfordret, han har det ikke nemt, jeg kan huske det, lyder det fra beredskabsmester Oliver Børsting.
Det føltes som lang tid inden brandmændene gik ind i området med klorudslip, og hvor der stadig er en mand tilbage. -Først og fremmest skal vi tænke på egen sikkerhed først, fortæller Oliver Børsting.
Der blev stillet et lille 2×2 m telt op, her skal man skyldes efter at have været inde i klorområdet.
Endelig kommer der to brandmænd gående i gule kemidragter. -De er absolut ikke sjove at have på, de er tunge, man sveder, man kan ikke ånde mm, fortæller indsatsleder Knud Døssing.
Evaluering
Da de skulle til at evaluere, kom der en rigtig alarm og de smed alt hvad de havde og kørte afsted til brand.
Vordingborg.in talte senere med både Oliver Børsting og Johnny Hansen.
-Det gik godt, vi fik megen læring af det, der var gode læringspunkter, fortæller Oliver Børsting. -Og iøvrigt var der et særdeles godt samarbejde med Johnny Hansen, i DGI Huset Vordingborg er det tæt på det urealistiske at der kan ske uheld af denne type, fordi Johnny har så meget styr på sikkerheden!
Johnny Hansen. -Det var gavnligt og en vigtig øvelse, og under øvelse er det tilladt at begå fejl, så man kan lære af det.
Foto Anders Munch
…
Reklamelink:
Netavisen Vordingborg.in havde mere end 21 mio. visninger i 2025
Ny milepæl for Vordingborg.in – Har nu rundet 21.000 følgere! Hvad betyder det for annoncører?

























