I Præstø kan de næsten ikke få armene ned efter det flotte besøg til Fransk Forår.
Henrik Andersen-Dal, formand for Præstø Handel og Erhverv som er primus motor for Fransk Forår var meget tilfreds og glad søndag eftermiddag.
-Lørdag drillede med blæst og regn, her estimerer vi at der kom ca 10.000, men torsdag og fredag var velbesøgt og i dag søndag er vi også meget overraskede over så mange, fortæller Henrik Andersen-Dal.
Ialt skyder de på, at der har været 55-60.000 besøgende: -Reelt ved vi det ikke, det er noget vi estimerer!
Alt er gået fint, ingen særlige problemer og folk har været glade. -Sammenlagt har vi brugt to pakker plastre og en ispose!
Dog har der været lidt problemer med parkering, men det er det sædvanlige, lyder det. Folk kan ikke komme tæt nok på og leder efter en parkeringsplads, for alligevel til sidst at parkere på Antoniebakken.
I år havde man taget hensyn til hjemmeplejen, idet de tidligere har haft problemer med at besøge borgerne. -Vi har reserveret eller spærret nogle pladser til dem rundt i byen.
Fransk Forår trækker en masse mennesker til byen, og det er til gavn for butikkerne og spisestederne. -Det er jo også vores opgave. Der er butikker der fortæller, at under Fransk Forår omsætter de lige så meget som i hele december.
Hos Isle of Møn Spirit, hvor de er kendte for deres gin, var de også meget tilfredse og indehaver Uffe Skaaning Lind havde desuden en glædelig nyhed: -Vi har lige landet en aftale med en af USAs største forhandlere, Astov Wines, det glæder vi os til og er spændt på hvordan det kommer til at gå.
Uffe fortæller også, at kommer det til at gå godt, så er de klar til at øge produktionen.

Michael fra Stege, Præstø, Stensved Vordingborg Begravelsesforretninger var med til at støtte både Fransk Forår og Lions Præstø-Fladså.
Foto Anders Munch
…
Reklamelink:
Netavisen Vordingborg.in havde mere end 21 mio. visninger i 2025
Ny milepæl for Vordingborg.in – Har nu rundet 21.000 følgere! Hvad betyder det for annoncører?



























