Netavisen Vordingborg.in har fået endnu en medarbejder, endda en meget kompetent en, Anders Jørgensen, bosiddende i Stege, hvilket vil give et løft til vores dækning af Møn.
Hos Vordingborg.in er vi meget glade for, at Anders Jørgensen har sagt ja til et samarbejde. Mange har allerede mødt Anders, da han er aktiv både her og der.
Anders har en fantastisk måde at møde folk på, han skaber glæde og god karma hvor han kommer frem.
Anders Jørgensen er journalist og uddannet i Århus, og har både arbejdet som skrivende freelancer, der har leveret artikler til blandt andet Politiken, Ingeniøren, GAFFA og forskellige fagblade.
Anders har været ansat som kommunikationsmedarbejder på alt fra Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut, til Roskilde Bibliotekerne, spillestedet Train og på et konsulentfirma i Aarhus.
Anders bor i Stege og laver for tiden indslag til Lokal-TV for Kamønalen.
Han er aktiv i LitteraturSelskabet Nordbrandt og Møn Tennisklub.
Tag godt imod Anders Jørgensen og byd ham gerne velkommen når I møder ham.
Mvh Anders Munch
…
Reklamelink:
Netavisen Vordingborg.in havde mere end 21 mio. visninger i 2025
Ny milepæl for Vordingborg.in – Har nu rundet 21.000 følgere! Hvad betyder det for annoncører?



















