Magasinet Gøngelandet og 7. udgavet er netop udkommet og alle kan læse de spændende historier fra Gøngelandet.
Det er ægteparret Dorthe og Daniel Irvold som står for hele tilblivelsen og udgivelsen på frivillig basis og med kærlighed til Gøngelandet.
Det er vores hjertebarn og 7. udgave – og vi laver magasinet, fordi vi oprigtigt mener, at der skal opmærksomhed på de skønne oplevelser og mennesker, der bor i Gøngelandet. Vi er annoncefinansierede og godt hjulpne af frivillige fra lokalsamfundet, der omdeler og støtter op om projektet.
Vi glæder os til, at I alle får lejlighed til at læse historierne fra vores nabolag❤
Vi har lige lagt følgende ud på sociale medier…
KH Dorthe & Daniel
Magasinet Gøngelandet – nu i en postkasse nær dig. I hvert fald hvis du bor i Kostræde Banker, Køng og omegn. Postkasser i Lundby og Bårse er lige på trapperne… Hold øje!
Hvis ikke du bor i uddelingsområdet, så kan du snart hente Magasinet Gøngelandet på bibliotekerne i Vordingborg Kommune, hos REMA Køng og flere annoncører.
Husk, Magasinet Gøngelandet er gratis og indeholder historier og artikler om de mennesker, der bor og arbejder i Gøngelandet. Vi har altid kultur og historie, erhverv, natur og fritidsliv med – og denne gang vil du fx kunne læse artikler om den pensionerede pottemager og pottekonerne, et Puch Maxi fællesskab med hotte ungdomsminder, de sødeste automekanikerlærlinge med benzin i blodet og den bedste børnehave i verden, hvor travlhed ikke findes.
Som en lille ekstragave har vi lagt en sommerkalender ind i magasinet, så du har sommermarkeder, events, udstillinger, musik og fester lige ved hånden. Husk nu at skrive det hele ind i din egen kalender, for det er vigtigt at deltage, støtte, bakke op og måske hjælpe til med alle de gode arrangementer i Gøngelandet.
Støt annoncørerne og støt lokalt.
Sneak peak på www.gøngelandet.dk
Tak til omdelerne: 47½ Løberne – Lundby, @Borgerforeningen Lundby og @Bårse Idrætsforening.























