Fredag eftermiddag var der indvielse af Kajstuen på Sydhavnen i Vordingborg. Mads Boserup Lauritsen, indehaver af firmaet Tagtomat, havde noget ganske særligt at fortælle!
Mads Boserup Lauritsen er ikke ukendt med at lave noget for Vordingborg Kommune. Denne gang var det Kajstuen, sidst var det ved saunaen ved havnefronten bag biblioteket på Sydhavnen.
Tagtomat arbejder med grønne byrum, fælleshaver og fælleskab og har været med i flere hundrede, så Mads har en stor erfaring og ekspertise.
Han havde noget vigtigt han ville fortælle Vordingborg.in, og det lå ham meget på sinde.
-Grunden til at Kajstuen står så flot skyldes ene og alene de frivillige. De frivillige og beboerne har taget det til sig!
Det er ikke kun Kajstuen. Han havde også mange rosende ord omkring saunaen og det der er tilbage. -Beboerne og de frivillige passer simpelt hen på det!
-Det har jeg aldrig oplevet før, det er det bedste jeg har oplevet i de ti år Tagtomat har eksisteret. Det er en gruppe af frivillige der gør det, det er helt uvurderligt! slår Mads Boserup Lauritsen fast.
Han må have ret, det er helt uvurderligt. Det lyder nemlig også, at der ikke har været noget hærværk.
Gertie er også med som frivillig og elsker også når der sker noget. Hun går meget op i den dynamik der får folk til at holde af og passe på i et fælleskab. Hun er også en af dem der er med til at holde området fri for affald, hvor de er frivillige der mødes fast for at samle affald. -Det gør noget med folk når man kan få vendt energien fra utilfredshed til engagement. Så bliver der passet på.
Der er flere “grupperinger” af frivillige på Sydhavnen. Nogle holder orden, andre passer plantekasserne ved biblioteket ud til havnefronten osv. -Der er fint og rent, og vi har heller aldrig hærværk, fortæller Gertie.
Gertie havde også rosende ord om Tagtomat og Mads Boserup Lauritsen. – Det er fordi han er så god til at sætte os i gang, og måden han gør det på. Der var ingen af os frivillige som bare stod og kiggede på og ikke vidste hvad vi skulle! Det var så skønt!
Foto Anders Munch
…
Reklamelink: Ny milepæl for Vordingborg.in – Har nu rundet 21.000 følgere! Hvad betyder det for annoncører?
























