TP vvs i Vordingborg
Sikker it SAFE IT i vordingborg
Stage Optik Vordingborg briller kontaktlinser synstest
Vores Taxa fra Vordingborg
OT Skabe i Vordingborg
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandland
xl-byg i Præstø
Brændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
begravelse sydsjælland vordingborg, Præstø, Stege
Herretøj i Vordingborg
Picture of Ulrik Jensen

Ulrik Jensen

Udgivet kl. 10:11, d. 24. jan 2026

Kulturen trives i Vordingborg kommune

Bedste kulturoplevelse i 2025 blev Waves festivalen
Spillestedet Stars var fyldt til sidste plads, da der fredag aften var uddeling af årets Kulturpriser. Navnene på vinderne af Kulturprisen og Hædersprisen, der er udpeget af en særlig priskomité, har længe været kendt, og derfor samlede spændingen sig primært om, hvem der skulle have Publikumsprisen 2025.
Spørgsmålet ved afstemningen har været: Hvad var din bedste kulturelle oplevelse i 2025? Spændingen blev udløst allerede inden den officielle afsløring, da en flok skuespillere til publikums begejstring kom kørende rundt på scenen i et kæmpe ”påfuglemostrum” af en vogn og viste et uddrag af gadeteaterforestillingen ”De røde løbere”
Af de fem nominerede var det altså helt oplagt, at det var scenekunstfestivalen Waves, som løb med Publikumsprisen, hvilket udløste taktfast, langvarigt bifald fra publikum i salen.
Borgmester Michael Seiding holdt hyldesttalen og fik lovet publikum, at den nyvalgte kommunalbestyrelse ikke vil spare på kulturen – måske endda vil forsøge at tilføre ekstra midler, fordi et blomstrende kulturliv er af så afgørende betydning for kommunen.

Borgmester Michael Seiding og en del af holdet bag Waves

Michael Seiding overrækker Publikumsprisen til leder af  Egnsteatret Vordingborg, der står som arrangør af Waves

 

Som arrangør af Waves var det leder af Egnsteatret Vordingborg Gitte Nielsen, der fik overrakt prisen, og hun benyttede i sin takketale lejligheden til at gøre lidt reklame for Pavillon K, hvor der til daglig er et blomstrende teaterliv , hvor ikke mindst børn og unge trives og oplever. Gitte Nielsen fremhævede Waves som Danmarks næststørste scenekunstfestival og takkede de mange frivillige, der medvirker for at få det det kæmpe arrangement stablet på benene hvert andet år.

Der blev opført et uddrag af gadeteaterforestillingen De Røde Løbere

Øvrige nominerede var Folkemøde Møn, udstillingsstedet Orthunga i det gamle Kornerups Rådhus, Vordingborg Folkeuniversitet og DAD-koncerten i DGI-huset i maj 2025.

Årets Kulturpris gik til scenografen Kristian Knudsen, der har boet på Jungshoved i mere end 30 år, og herfra har bidraget til dansk scenekunst for sit kompromisløse håndværk og kunstneriske mod.  I begrundelsen fra priskomiteen lød det bl.a.: gennem sin karriere har Kristian Knudsen skabt et væld af scenografiske værker fra dukker og mekaniske konstruktioner til scenografiske universer for børn, unge og voksne.

Kathrine Olldag overrækker Kulturprisen 2025 til scenograf Kristian Knudsen

Kristian Knudsen takker for Kulturprisen

Kristian Knudsen startede i sin tid som scenografassistent hos performanceteatret Cantabile 2, og samme teater var også grunden til at den italiensk fødte skuespiller Paolo Nani, der fik Hædersprisen 2025,  i 1990 kom til Vordingborg. Trods rejseaktivitet i det meste af verden er Paolo Nani blevet boende i Vordingborg, fordi han trives godt i byen og godt kan lide det rolige danske temperament.
I indstillingen fra priskomiteen lød det bl.a., at Paolo får Hædersprisen for at udvikle teater i Vordingborg  som en enestående kulturambassadør,  og fordi han er kendt for sin evne til at blande humor, poesi og fysisk teater.

Klaus Michael Jensen overrækker Hædersprisen til Paolo Nani

Paolo Nani takker for prisen

Det var altså scenekunsten, der var i absolut fokus ved årets prisuddeling, og Cantabile 2, der blev grundlagt af Nullo Faccini, for mere end 30 år siden – og også skabte Waves – var den egentlige årsag til, at Paolo Nani og Kristian Knudsen havnende i Vordingborg.

Den erfarne radio- og TV-vært Rie Koch var aftenens konferencier, som med sikker hånd bandt aftenens program sammen. Der var naturligvis hovedfokus på selve prisuddelingen på en aften, hvor der også var plads til underholdende indslag.

Rie Koch var aftenens konferencier

Kulturpriskomiteen består af designer Laura Barüel, kunstanmelder Maria Kjær Themsen, spillestedsleder Simon Sandfeld, filminstruktør Rumle Hammerich, skuespilleren Line Svendsen, bankrådgiver Allan Andersen, tidligere kulturdirektør Klaus Michael Jensen og kommunens kultur- og fritidscenterchef Kathrine Olldag.

Priskomiteen


Oliver og Clara Luna Nani spillede for deres far Paolo Nani


Duoen Mouritz og Funch underholdt ved  prisfesten

Borgmester Michael Seiding Larsen lovede fortsat støtte til et alsidigt kulturliv i kommunen

 

2 minutter siden

En stormflod gennembrød i oktober 2023 et dige ved Præstø Fjord og blev det afgørende

27 minutter siden

Langø ligger jord og sne til denne uges fototur, hvor vi endda var meget heldige

1 time siden

Annonce: Youku giver 25% på alt takeaway resten af måneden.

1 time siden

Annonce: Kia Niro 64 EV Upgrade 5d.

2 timer siden

Der er anmeldt tyveri fra ejendom på Heibergvej.

Sødt Næstved økologisk chokolade
Vordingborg Låseservice
Du Milde Himmel vordingborg
Optima Care hjemmepleje
Bruuns Studio Designer lamper
images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg
2 minutter siden

En stormflod gennembrød i oktober 2023 et dige ved Præstø Fjord og blev det afgørende

1 dag siden

Skolen for Livet inviterer til hyggeligt børneloppemarked. Arrangementet er en gentagelse af sommerens loppemarked, som

1 dag siden

Tidligere præst i Stege, Anette Ejsing, besøger os igen. Hvorfor? Fordi hun har udgivet en

3 dage siden

De kommunale ejendomsbidrag lander snart i din digitale postkasse. Så skal der betales.

3 dage siden

For fjerde gang arrangeres disco for byens børn. Det er et initiativ spillerne i samarbejde

3 dage siden

Annonce: Premiere 22. januar: Vi befinder os i en nær fremtid, hvor en anerkendt kriminalbetjent

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232 Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089 Ansvarshavende: Anders K. Munch Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd.
Vordingborg.in tager ansvar og er derfor tilmeldt –