TP vvs i Vordingborg
bedemand begravelse vordingborg møn præstø falster og lolland
Lækker chokolade fra økoladen
Du Milde Himmel Vordingborg
malermester Louise Thrane vordingborg
Musikskolen vordingborg
begravelse sydsjælland vordingborg, Præstø, Stege
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandland
xl-byg i Præstø
Brændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
Bager i Nyråd v Vordingborg
Picture of Anders Munch

Anders Munch

Udgivet kl. 08:25, d. 25. jan 2026

Stormflod brød gennem dige og banede vejen for klima- og naturprojekt på Sydsjælland

En stormflod gennembrød i oktober 2023 et dige ved Præstø Fjord og blev det afgørende vendepunkt for et 180 hektar stort klima-lavbundsprojekt.

Nederst i billedet ses det område, der blev oversvømmet og vådlagt i 2023. Øverst i billedet ses Præstø Fjord. Foto Naturstyrelsen

Et projekt, som nu er gennemført for lodsejerne, og hvor de sidste tilladelser og godkendelser faldt på plads ved årsskiftet, skriver Naturstyrelsen.

På få timer gennemtvang naturen selv den forvandling, som det i årtier havde været vanskeligt at blive enig om.

Da en stormflod den 20. oktober 2023 ramte flere steder i Danmark, skabte den også et 30 meter stort hul i et dige i den nordlige ende af Præstø Fjord. Vandet strømmede ind mod Orup Bæk, oversvømmede marker og blev liggende med en vandflade på 60 hektar.

Stormfloden var en ekstraordinær hændelse, som på få timer uigenkaldeligt ændrede vandforholdene i området.

Både i 1995 og igen i 2012 havde man forsøgt at gennemføre et vådområdeprojekt, men begge gange blev projektet stoppet, da der ikke kunne opnås tilslutning hos alle lodsejere. I 2023 var der dog skred i nye forhandlinger om et klima-lavbundsprojekt – denne gang foranlediget af landvindingslaget. Stormfloden betød dog, at naturen overhalede dialogen.

Vendt på hovedet

Fuglelivet reagerede hurtigt på de nye forhold, og de stærkt truede brakvandsgedder fik efter 55 år igen adgang til deres gydeområder.

Imens blev myndighedsarbejdet sat på en usædvanlig prøve. Et planlagt projekt blev vendt på hovedet, da en naturlig vådlægning skulle håndteres og lovliggøres på bagkant.

– Det er ikke hver dag, at vi oplever at blive overhalet af naturen. Her strømmede vandet ind på få timer, og så stod vi bagefter med et ansvar for at forsøge at få styr på situationen. Det har været et usædvanligt forløb for både lodsejere og myndigheder, siger Jane Skov Lind, skovrider i Naturstyrelsen Storstrøm.

Den 10. december 2025 blev jordfordelingsplanen godkendt, og der blev afsagt kendelse. Den 15. december 2025 skiftede ejerforholdene i projektområdet, og lodsejernes værditab blev dermed håndteret.

Færdiggøres i år

Projektets formål er at reducere udledningen af CO2 og næringsstoffer til Præstø Fjord og Natura 2000-området ”Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund”.

Efter stormfloden blev det muligt at gennemføre projektet som et klima-lavbundsprojekt på vilkår som før hændelsen. Der blev indgået aftale om proces og rammer med Faxe Kommune, nedlæggelsen af Landvindingslaget Orup Bæk blev politisk godkendt i Faxe Kommune, og detailprojekteringen blev udarbejdet af COWI. Jordfordelingen blev igangsat i september 2024.

Projektet er nu realiseret i forhold til lodsejere og økonomi. Anlæg af afværgeforanstaltninger og naturtiltag forventes gennemført i sensommeren og efteråret 2026.

Fakta om projektet

  • Areal: ca. 180 hektar
  • Lodsejere: 23
  • CO2-reduktion: ca. 1.600 tons CO2-ækvivalenter
  • Kvælstofeffekt: ca. 19 tons N pr. år
  • Naturtiltag: ca. 60 hektar vandflade med fri forbindelse til Præstø Fjord, etablering af nye strandenge, fri faunapassage til området
  • Samlet nettobudget: ca. 20 mio. kr.

Tekst og foto Naturstyrelsen

2 timer siden

Madmarked på Klintholm Havn får ikke forlænget midlertidig dispensation.

5 timer siden

Hvordan påvirker kunstig belysning naturen? Hvad betyder mørket for vores sundhed og trivsel – og

7 timer siden

Annonce: Premiere 16. april: Stéphanie, en politibetjent i Afdelingen for Interne Anliggender, bliver sat på

11 timer siden

55-årig var påvirket af både spiritus og stoffer.

11 timer siden

Færdselspolitiet standsede også bilist for en ulovlig overhaling.

Du Milde Himmel vordingborg
Optima Care hjemmepleje
Vordingborg Låseservice
Bruuns Studio Designer lamper
images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg
5 timer siden

Hvordan påvirker kunstig belysning naturen? Hvad betyder mørket for vores sundhed og trivsel – og

1 dag siden

Charlotte Skydsgaard på 52 år fik pludselig ændret sin tilværelse drastisk, men gav ikke op.

1 dag siden

4H i Mern er startet op med forskellige spændende tilbud. Der er smådyrshold og kalve/køer.

1 dag siden

Norddeafonden har været gavmild i Vordingborg Kommune og uddelt hele 4.189.322kr.

2 dage siden

Adopter Møn deltager i år i Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende affaldsindsamling og inviterer borgere og besøgende

3 dage siden

Ugens historie fra Langebæk Lokalhistoriske Arkiv: Den 8. oktober 1704 begravede 23-årige Margrethe Nielsdatter Holst

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232 Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089 Ansvarshavende: Anders K. Munch Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd.
Vordingborg.in tager ansvar og er derfor tilmeldt –