Rådyrbestanden på Sydsjælland er i stigning og de smukke hjortedyr er ofte meget synlige.

Selv den mest inkarnerede naturelsker kan få for meget af rådyrene, når de nærmest upåvirket af menneskelig tilstedeværelse trænger ind i villahaverne og mæsker sig i blomster og lækre sager fra urtehaven.
Umiddelbart er det jo hyggeligt, når rådyr kommer tæt på. Knapt så hyggeligt er det, når de møjsommeligt forårssåede urter spirer frem for straks at blive spist af rådyr.
Og hvem ville ikke foretrække at få serveret sine livretter hver dag uden selv at yde en indsats. Så man kan jo ikke bebrejde rådyrenes adfærd. Rådyrenes naturlige habitat er dog i skoven, hvor de har rigeligt føde, men måske skal kæmpe lidt mere for den.
Og så er der jo lige den bagside, når rådyrene mænger sig tæt på os mennesker, at de er fyldt med flåter, som springer på hunde, katte og mennesker. Flåter kan som bekendt i visse tilfælde overføre bakterien borrelia, der kan give meget kedelige symptomer. Til gengæld er der forskere, der mener, at rådyr faktisk bekæmper borrelia, fordi råvildt har egenskaber i blodet, der betyder, at de dræber bakterien, som har bidt sig fast på dem. Og sådan er der så meget…



















