5000 blomster i Vordingborg Kommune kan snart nydes.
I går var det store udplantningsdag på Bogøvej 5 hvor medarbejderne for trafik og Ejendomme var samlet.
-Grundet coronaen har vi måtte forhøre os hos politiet hvordan vi kunne gøre det, fortæller chef for Trafik og Ejendomme, Lise Hansen Thorsen.
Hvert år ligger der altid store overvejelser bag, hvilke sommerblomster der skal pryde bybillederne sommeren igennem i Storbyens sunde og smukke forhave. Blomsterne er til stor glæde for de mange der allerede bor i kommunen, og ikke mindst et velkomment syn for de mange turister, der hvert år besøger Vordingborg Kommune.
”Det er altid et sikkert tegn på, at sommeren er lige om hjørnet, når vi begynder at fylde vores tre købstæder med sommerblomster. Det er med til at understøtte vores vision om, at være storbyens sunde og smukke forhave, på bedste vis,” siger Michael Larsen, Formand for Udvalget for Plan og Teknik.
”I år har vi valgt farerne blå/lilla, lime/grøn og hvid, fordi sommerblomsterne i år skal understøtte vores 385 kilometer lange og unikke kyststrækning. Jeg håber at rigtig mange vil sætte ekstra pris på synet der møder dem, når de færdes rundt i vores kommune, i de her meget specielle corona-tider. Sommerblomsterne er ikke mindst derfor ekstra vigtige i år, hvor de kan være med til at skabe glæde og håb for en hverdag der er forandret for mange,” siger Michael Larsen.
Årets blomstervalg er i år: kæmpe jernurt, edderkoppeblomster, snestjerne, sød kartoffel –som er en grøn bladplante, salvie – som man gerne må smage lidt på, petunia i tre forskellige farver, en fjerblomst, almindelig jernurt, pragtkerte og en helichrysum petiolare.
Sommerblomsterne plantes i store fade i de tre købstæder. Udover det, så bliver der tilplantet i de faste kummer i byerne.
Ialt er der 51 store blomsterfade som bliver kørt ud.
Foto Anders Munch
PS: Du kan lige under dette opslag tilmelde dig avisens nyhedsbrev i feltet “min@adresse.dk”.