Henrik Hansen Automobiler
Forbindelse med os
Jane B i Vordingborg
Cafe Den Gule Stald i Kalvehave
Øernes Revision Vordingborg
xl-byg i PræstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandland
Bager i Nyråd v Vordingborg

Erhverv

Vordingborg Kommune er med i fælles udviklingsplan for turismen på Sjælland og Øerne

Publiceret

: ,

En fælles udviklingsplan for turismen på Sjælland og øerne blevet offentliggjort. Vordingborg Kommune er en af de aktive parter i udviklingsarbejdet, som skal øge turismeomsætningen på Sjælland og øerne frem mod 2025 på et bæredygtigt grundlag.

Den fælles udviklingsplan indeholder udviklingsprincipper for en bæredygtig turisme, hvilket er nødvendigt at sætte fokus på, hvis fremtidens turister skal have de samme muligheder for oplevelser som de har i dag. Offentliggørelsen af planen er samtidig startskuddet for genoptagelsen af arbejdet med en strategi for bæredygtig turismeudvikling i Vordingborg kommune. Strategiarbejdet blev sat på pause i foråret, da nedlukningen af Danmark og forsamlingsforbuddet satte en stopper for processen. Arbejdet skal munde ud i en bæredygtig turismestrategi for hele kommunen, samt to handlingsplaner for henholdsvis Møn UNESCO Biosfæreområde i år, og for den sjællandske del af kommunen først i det nye år.

Det var held i uheld at corona-krisen stoppede arbejdet med kommunens bæredygtige turismestrategi. Nu har vi nemlig muligheden for at tage afsæt i den fælles udviklingsplan for turismen, når vi genoptager arbejdet med vores lokale bæredygtige turismestrategi” siger udvalgsformand Susan Thydal, og fortsætter ”det er positivt, at bæredygtig udvikling af turismen på Sjælland og øer har fået en fremtrædende rolle i udviklingsplanen. Det betyder at vi fremover bevæger os i den samme udviklingsretning, og vi ser frem til at få konkretiseret retningen for kommunen i vores kommende strategi og handlingsplaner”.

I den fælles udviklingsplan for turismen på Sjælland og øerne arbejdes der med begrebet stærke kraftcentre for turismen. Møn er udpeget som et af de tre eksisterende kraftcentre sammen med Odsherred og Lolland-Falster. Udpegningen betyder et større fokus på udviklingen af potentialerne i kraftcentrene, i retning mod en bæredygtig turisme udvikling. I de udpegede kraftcentre skal der arbejdes med at styrke service og kvalitet i de eksisterende turismeprodukter, samt en kapacitetsudvikling på overnatningsområdet, og en udvikling hen mod flere turismesæsoner. Der skal ske en spredning af turismen ud på hele Møn og til en større del af året, så den fremtidige vækst i turismen sker i samspil med og med hensyn til både den sårbare natur, men også lokalsamfundene.

Udpegningen af Møn som kraftcenter i udviklingsplanen er positivt, sammen med den store fokus på bæredygtig turismeudvikling. I Møn-Sydsjælland Turistforening har vi i mange år ønsket større kapacitet på overnatningsområdet, der kan bruges hele året og være med til at udvide turismesæsonen på Møn. Det ser nu ud til at være på vej, med planerne om et feriecenter ved Hjem Bugt. Det er glædeligt at planerne har så stor fokus på bæredygtighed, hvilket spiller sammen både med den fælles sjællandske udviklingsplan, men også med den kommende lokale strategi for bæredygtig turisme”, udtaler turistforeningsformand Nils Natorp, og fortsætter ”det er virkelig spændende med det fokus der er kommet på bæredygtig udvikling af turismen. Med UNESCO Biosfære MØN, Dark Sky og en UNESCO Verdensarv nominering på vej er vi godt foberedte, og vi glæder os til at medvirke i det fremtidige arbejde”.

Arbejdet med den bæredygtige turismestrategi for Vordingborg Kommune forventes afsluttet inden udgangen af året.

  •   
  •  
  •  
  •  

Tilmeld dig nyhedsbrevet

images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpgVordingborg Låseservice