Forbindelse med os
Fællesspisning Holberggaard
begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandxl-byg i PræstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400

Sport

Storslået 50 års jubilæumsfest

Publiceret

: ,

Lørdag den 20. maj 2023 blev der afholdt en storslået 50 års jubilæumsfest for damefodbolden i Vordingborg IF. 

Foto Gert Jensen

75 tidligere og nuværende spillere/trænere fra fem årtier var samlet og tog turen “down memory lane”. Billeder og scrapbøger var tilgængelige aftenen igennem og gav anledning til minder, snakke og gode grin.

Initiativtager til arrangementet var Sandra Nielsen, som stadig er aktiv på klubbens førstehold. Festudvalget blev sammensat af spillere, der samlet set har været aktive i alle 5 årtier. Tilsammen udførte de et stort detektiv-arbejde for at få kontakt til så mange tidligere damespillere og trænere som muligt.

Gensynsglæden var stor og holdånden intakt. Efter velkomstdrinken blev der taget holdbilleder fra de forskellige årtier. Nogle var med på mange af billederne. Bl.a. deltog alletiders topscorer Bodil Zuschlag og kamprekord-indehaver Bente Frimann. Formand for VIF Morten Brandt holdt tale for damerne og kom bl.a. ind på, hvor vigtig det er for dynamikken i en klub, at der både er piger og drenge, damer og herrer.

I løbet af aftenen var der historiske indslag fra hvert årti. Fortællinger om op- og nedture og genopfriskning af gamle Viffersange. Desuden blev én særlig træner hyldet efter fortjeneste. Brian Baran har om nogen været dén, der har tegnet dameafdelingen i nyere tid. Samlet set har Brian siden 2003 været dame- og pigetræner i 22 år. Han fik fortjent tak for sin aldrig svigtende indsats og varme interesse.

De første dame- og ungdomshold blev startet op i 1972 med et velbesøgt velkomstmøde i februar. Ca. 100 damer og piger fra 14 år dukkede op, så den daværende bestyrelse havde satset rigtigt. Første damekamp blev spillet 28. april 1972 i Overvindinge.

Det var dog ikke alle bestyrelser, der sidenhen var lige glade for at have pige- og damefodbold på programmet, men afdelingen overlevede gang på gang ved selv at reklamere for fodbolden, skaffe nye spillere, skaffe trænere og selv stå for træningen af klubbens pigehold. Indimellem måtte endda hentes dametrænere blandt spillerne selv, men damerne holdt sammen og holdt ud. Og heldigvis er det store arbejde, der er lagt i afdelingen gennem tiden også blevet anerkendt og belønnet både internt i klubben og eksternt. Således blev Brian Baran fortjent kåret som “Årets Viffer” i 2012 og “Årets Idrætsleder” i Vordingborg kommune i 2014.

Tak til alle, der har været med og bakket op om de kvindelige fodboldspillere gennem 50 år og tak til klubbens sponsorer for også at bakke op om den store fest.

Gert Jensen

  •   
  •  
  •  
  •  
Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg