GF Forsikring vordingborg
Vinhuset Møn rødvin hvidvin webshop
GF Forsikring vordingborg
Cafe Den Gule Stald i Kalvehave
Brændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandxl-byg i PræstøStege Stensved præstø og vordingborg begravelse
Herretøj i Vordingborg
Picture of Anders Munch

Anders Munch

Udgivet kl. 09:39, d. 16. okt 2023

Vordingborg IF spillede sig op på de gode pladser

Det var et velbesøgt THUN Arena, som lørdag var vidne til at Vordingborg IF spillede sig op på oprykningspladserne i sjællandsserien med en sejr i topkampen over Tune IF.

På trods af både regn og blæst, havde hele 262 tilskuere fundet vej til Vordingborg stadion, godt bakket op af en bus fyldt med 50 tilskuere som havde taget turen fra Tune.
De kunne det første kvarter glæde sig over, at udeholdet kom bedst fra start, uden dog at tilspille sig de helt store åbne muligheder.
Som første halvleg skred frem, fik Vordingborg tilspillet sig mere og mere initiativ, men det var lidt ud af ingenting, at Florin Florea med er flot langskud bragte hjemmeholdet foran 1-0.
Halvlegen var fortsat en jævnbyrdig forestilling, men efter en god omstilling kunne Florin Florea stikke Frederik Frederiksen i dybden, som sikkert kunne udplacere Tunes målmand til 2-0.
Et par justeringer i pausen betød at Vordingborg kom godt ud efter pausen og satte sig på kampen det første kvarter af anden halvleg, men udbyttet udeblev desværre.
Derfor var det endnu mere bittert, at Tune, som ellers havde svært ved at tilspille sig chancer, scorede på et spark fra midten af banen, som sejlede over Jakob Kruse, godt hjulpet på vej af en tiltagende medvind.
Herefter vendte momentum i kampen, og Tune var pludseligt spilstyrende. Vordingborg var stadig farlige på omstillinger, og både Florin Florea, Frederik Frederiksen og Jacob Østerby kunne have lukket kampen med store chancer som desværre for hjemmeholdet ikke blev udnyttet.
Et langskud på overlæggeren var det tætteste Tune kom på udligningen, hvilket betyder at Vordingborg med en sejr på 2-1 spiller sig op på en midlertidig første plads.
Cheftræner Kenneth Bøv Hansen havde følgende at sige efter kampen:
Det var vel ikke vores bedste kamp i år, men når det så er sagt, møder vi også en modstander med et par dygtige profiler og holder dem vel stort set fra chancer i 90 minutter.
Vi bliver en smule for utålmodig i vores eget opspil, og får sat boldene for hurtigt på spil. Om det skyldes nerver, eller om det er en reaktion på tre nemme kampe i streg, skal jeg ikke kunne sige.
Det bliver en smule nervepirrende til sidst, hvilket er ærgerligt, for selvom vi ikke nødvendigvis lykkedes med vores spil som vi gerne vil og blæsten også driller os, så har vi rigeligt med chancer for at punktere kampen med et tredje mål.
Nu glæder vi os over sejren i aften, og så retter vi fokus mod næste opgave som bliver rigtig svær på udebane i Nakskov.
Kampfakta:
1-0 Florin Florea, 28min
2-0 Frederik Frederiksen, 44min
Tilskuere:
262
.
Gert Jensen
4 timer siden

Naturstyrelsen skal undersøge om Smålandsfarvandet skal være Danmarks næste nationalpark. Udsigterne vækker begejstring i Vordingborg

10 timer siden

Børnehuset Nordlys i Vordingborg var på besøg på plejehjemmet Rosenvang.

10 timer siden

Phillippa Maigaard, kendt fra TV2Øst, har udgivet bogen “På hovedet i snedriven”. Du kan møde

15 timer siden

59-årig mand fra Vordingborg blev ringet op fra banken, -troede han.

1 dag siden

Video:  Bycentrum Vordingborg er en forening, som skal sikre en positiv udvikling af bymidten. Et

images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpgVordingborg Låseservice
3 dage siden

Den første weekend i december har Møns Fodbold klub haft et forrygende fodboldstævne med

3 uger siden

Vandklubben Klintholm Havn er en af tre nominerede til prisen Danske Spil og DIF’s Årets

4 uger siden

“Endel af holdet – nu rykker vi “, sådan lyder det i en meddelelse fra

4 uger siden

I svømmehallen i Moena Mønshallerne er man klar til at byde alle badelystne indenfor til

1 måned siden

Venskabelig slåskamp –  Lasse og Nickolai bokser, men venskabet står stærkt!

1 måned siden

Herrer sjællandsserien spiller efterårets sidste kamp på THUN ARENA.

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….