Forbindelse med os
Kafedaki i Viemose med brugskunst
moderne tøj til mænd Nu Men Vordingborg
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandxl-byg i Præstøbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400

Skolen

Vordingborg Fri Fagskole arrangerer HumanCamp

Publiceret

: ,

Det er et gratis tilbud til alle elever fra 7.-9. klasse, som drømmer om at arbejde med mennesker.

Skolen skriver:

Vordingborg Fri Fagskole arrangerer HumanCamp for første gang i marts 2020.

Så hvis du gerne vil blive klogere på dig sig selv og andre mennesker, er vores HumanCamp måske
noget for dig.

Vi skal arbejde med bevægelse, idræt, sundhed, børn, ældre, omsorg, psykologi og mange andre
spændende opgaver som har med mennesker at gøre.

På campen får vi indsigt i, hvordan det er at arbejde i en børnehave, ungdomsklub, fritidsklub,
SFO, dagpleje, vuggestue, plejehjem, hospital, mm.

Vi skal planlægge og udføre forskellige praktiske forløb rettet mod børn, unge og ældre.
Du bliver helt sikkert klogere på dine fremtidige uddannelsesmuligheder efter vores Humancamp.

Vi laver det bedste, fedeste og sjoveste program til dig på vores camp, og vores dygtige
undervisere vil give dig en rigtig fed oplevelse sammen med de andre deltagere og skolens elever.

Der bliver også god tid til socialt samvær og hygge hvor vi skal spille og lege.

På vores Humancamp får du indblik i, hvad det vil sige at gå og bo på en Fri Fagskole.
Du vil opleve fællesskabet ved at bo sammen med andre unge, og deltage i forskellige
fællesarrangementer.
Så skynd dig at melde dig til, der er kun 20 pladser.

Prøv før du vælger
HumanCamp er et helt nyt koncept under projektet ”Prøv før du vælger”, hvis formål er at
præsentere folkeskolens ældste elever for de muligheder der er, når man skal vælge en
erhvervsuddannelse. Projektet er støttet af Nordea-fonden

Jobmuligheder
På HumanCamp får eleverne mulighed for at snuse til de forskellige jobmuligheder, som en
uddannelse på en SOSU-skole, pædagoguddannelsen og andre uddannelser giver adgang til.

Hvad er en fri fagskole
En fri fagskole er et skoletilbud for unge, der har afsluttet folkeskolen og har brug for et år
hjemmefra sammen med andre unge. Eleverne bor på skolen ”præcis som på en efterskole”

På Vordingborgskolen kan du prøve kræfter med de forskellige muligheder, som en
erhvervsuddannelse giver. Det vil sige at vi arbejder meget med hænderne og har en praktisk
tilgang til opgaverne

Hvem kan deltage
Alle drenge og piger fra 7.-9. klasse kan deltage i HumanCamp.
Det kræver ingen særlige forkundskaber – blot at du har gejsten og lysten til at tilbringe tre
spændende og sjove dage sammen med elever og lærere fra skolens linjefag ”Sundhed,
Mennesker og Pædagogik.”

Vi glæder os til at præsentere dig for hverdagen på en fri fagskole – både det faglige i
undervisningen og det sociale i fritiden.
Start: tirsdag den 17. marts kl. 9.00 til torsdag 19. marts kl. 14.00.
Sted: Kirkeskoven – Skovvej 2 – 4760 Vordingborg

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte underviserne:
Annette Ditlev Christiansen på: annette.christiansen@vordingborgskolen.dk
Ditte Marie Nielsen på: ditte.nielsen@vordingborgskolen.dk

Du kan også kontakte Vordingborgskolen på tlf. 55 36 06 36 eller på: info@vordingborgskolen.dk

Overnatning og forplejning:
Der er overnatning i Medborgerhuset i Kirkeskoven – Skovvej 2 – 4760 Vordingborg
Der bliver serveret GRATIS morgenmad, middagsmad og aftensmad samt diverse snacks til alle
deltagerne på HumanCamp.

Du skal medbringe:
Egen dyne og sengetøj, tøj til 2 dage, godt fodtøj (evt. også indendørssko til gymnastiksal),
håndklæde, toiletgrej, evt. medicin, samt sygesikringsbevis m.m.
Vi har madrasser som du kan sove på.
Tilmelding: Senest den 1. marts 2020 på dette link: https://llk.dk/lpzad7

  •   
  •  
  •  
  •  

Tilmeld dig nyhedsbrevet

images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpgVordingborg Låseservice