Nicko leg legetøj i Vordingborg
GT Motors i Vordingborg
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400xl-byg i PræstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandland

Fodbold for hjertet

Det kan godt være, det hedder Fodbold for hjertet, meget fodbold er der nu ikke i det, det er leg med bold, det er sjovt, det er hyggeligt, det er samvær. Dette er også et tilbud til kvinder som har været igennem et sygdomsforløb.

Fodbold for hjertet i Vordingborg

Vordingborg.in var på besøg i dag tirsdag, hvor holdet træner fast fra kl. 10-11. Det er dog en af de sidste gange i DGI Huset, så skal det foregå unden for på banerne ved Vordingborg.if.

Det kan godt være det ikke gik så stærkt, men det er heller ikke meningen, men der blev grinet og snakket.

-Faktisk startede det, fordi man havde haft et forløb der hed “De ti fede uger”, som gik på, at man skulle tabe sig, det var for både mænd og kvinder. Da det var overstået, stod man ligesom og manglede noget man kunne fortsætte med, fortæller Bodil Zuschlag.

Man fik startet Fodbold for hjertet, og det foregik på banerne ved Vordingborg.if.  Det var i april 2021, og det har kørt lige siden.

-Det handler ikke om at man skal kunne en hel masse, dem der er med i dag har aldrig spillet fodbold.

Bodil fortæller, at af dem der er med, var der ingen der kendte hinanden i forvejen, men det gør de nu, og de mødes også i andre sammenhænge.

67-årige Susanne er den der har været med lige fra start. -Jeg var med i “De ti fede uger”, jeg skulle tabe mig, og er nu med i “Fodbold for hjertet”, og jeg har kun “pjækket” 4 gange i alle disse år, griner hun.

Inden Susanne meldte sig til Fodbold for hjertet, havde hun været meget bombastisk -Jeg skal ikke spille fodbold, det kommer jeg aldrig til! Men hun er med endnu, og indrømmer det er sjovt, og det har ikke meget fodbold i sig.

Mange af kvinderne har været igennem et alvorligt sygdomsforløb, men kan sagtens være med her, der er ingen krav om hvad man skal kunne.

I vinterhalvåret er det Tove Dalhoff der står for kontakten og træningen. Når udesæsonen starter, er det Bodil Zuschlag.

Både Tove og Bodil opfordrer andre kvinder til bare at melde sig, det er en oplevelse for livet, man har det sjovt, og man er med i et fællesskab. Man kan altid prøve nogle gange, men prøver du, bliver du med stor sandsynlighed ved.

Man er velkommen til at ringe til Tove på tlf 20 46 48 02 eller  Bodil på tlf 24 26 89 56, man kan også skrive til Bodil på mail bodilzuschlag@gmail.com

Se evt hvad der står på hjemmesiden hos Vordingborg.if  selvom det ikke er fyldesgørende, tal hellere med Bodil eller Tove.  (Vifnet.dk).

Bodil Zuschlag fodbold

Bodil Zuschlag

Fodbold for hjertet Susanne fra Vordingborg

Susanne

Fodbold for hjertet for kvinder

Fodbold for hjertet

Fodbold for hjertet for kvinder

Der spilles – kun for sjov!

Foto Anders Munch

.

Perfekt for børn-, børnebørn- og bedsteforældre: Børneteaterdagen på Teaterhøjskolen Rødkilde 

  •   
  •  
  •  
  •  

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….