Hold da helt fest. Alt til festen, musik, telte, grill, fotograf og meget mere.
Vores Taxa fra Vordingborg
Leif Pedersen Biler Vordingborg Toyota
malermester Louise Thrane vordingborg
Malermester Steen Mixer Andersen fra Nyråd
moderne tøj til mænd Nu Men Vordingborg
Brændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400begravelse bisættelse stege vordingborg og præstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandxl-byg i Præstø
Restaurant Snekken i Vordingborg
Picture of Anders Munch

Anders Munch

Udgivet kl. 12:03, d. 24. mar 2025

Vi udsættes for kemikalier hver eneste dag

Sådan begrænser du skadelig kemi i hverdagen!

De er i din shampoo, deodorant og bodylotion, dit tøj og sengetøj – ja selv i din drikkedunk. Vi bliver udsat for rigtig mange kemikalier hver eneste dag, og nogle af dem kan være sundheds- og miljøskadelige. Derfor er det en god ide at vælge produkter med omtanke.

Når vi vasker op, vasker hår eller vasker tøj: Vi bliver udsat for rigtig mange kemikalier hver eneste dag, og nogle af dem kan være sundheds- og miljøskadelige. Foto Getty Images.

Allerede inden du får din første kop kaffe om morgenen, har du været i kontakt med en lang række forskellige kemikalier. Mange af dem er harmløse, andre bør vi begrænse eller helt undgå. Og selvom de fleste kemikalier heldigvis ikke er akut farlige for mennesker, kan den samlede eksponering for kemikalier over tid have negative konsekvenser for sundhed og miljø.

”Det er oftest ikke det enkelte kemikalie eller det enkelte produkt, der er afgørende for sundheden. Men den samlede mængde kemikalier, vi udsættes for, og blandingen af ​​disse over tid – den såkaldte cocktaileffekt – kan være problematisk”, siger Michael Kristensen, certificeringschef med ansvar for kemisk-tekniske produkter i Miljømærkning Danmark.

Undersøgelser, stikprøver og test viser løbende udfordringer med produkter, der indeholder kemikalier, som fx er allergi- eller kræftfremkaldende, miljøbelastende, mistænkt for at være hormonforstyrrende og nogle gange også ulovlige. Særligt når det kommer til produkter fra kinesiske webshops, er der store udfordringer.

Ifølge EU-Kommissionen lever næsten 96 procent af produkterne solgt gennem kinesiske platforme som Temu og Shein ikke op til europæiske standarder. Samtidig finder forskningen fortsat nye stoffer, der kan være problematiske, ligesom den også tydeliggør udfordringerne ved summen af de mange kemikalier, som vi udsættes for.

Svært at gennemskue kemien

Selv om mange forbrugere er opmærksomme på indholdet af det, de køber, kan det være svært at navigere i. En undersøgelse, som Opinion har lavet for Svanemærket, viser, at hele 82 procent af de danske forbrugere har svært ved at gennemskue, om produkter indeholder skadelig kemi. Og det er ifølge Michael Kristensen ikke overraskende, når man kan finde ord som ” methylisothiazolinone” eller ”DMDM hydantoin*” bag på produkterne.

”Rigtig mange af os går op i, hvilke potentielt skadelige kemikalier vi omgiver os med i vores hverdag. Men det er urealistisk at forvente, at forbrugerne skal kunne gennemskue de lange indholdsdeklarationer på bagsiden af produkterne. Her er Svanemærket et enkelt pejlemærke for forbrugerne til at begrænse uønsket kemi, uden at de skal være kemieksperter eller kunne huske lange lister over kemikalier, de gerne vil undgå”, siger Michael Kristensen.

Ved at gå efter Svanemærket, når man køber ind, tager man hensyn til både sundhed og natur. Svanemærket stiller nemlig skrappe miljø- og kemikaliekrav.

Her kan du mindske din udsættelse for uønsket kemi

Jo tættere skadelige kemikalier er på dig, jo mere påvirker de dig. Det er derfor en god idé at være særligt opmærksom på skadelig kemi i plejeprodukter og tøj  ikke mindst i cremer, makeup og deodoranter, som bliver på huden i mange timer.

Ved at gå efter Svanemærket, er du sikker på, at produkterne opfylder strenge krav til, hvad de må indeholde. Det gælder fx:

  • Shampoo, balsam og håndsæbe
  • Bodylotion, håndcreme og ansigtscreme
  • Tandpasta
  • Deodorant
  • Bind, tamponer og inkontinensprodukter
  • Toiletpapir og andet tissuepapir
  • Vaskepulver, håndopvask og skuremiddel
  • Håndklæder og sengetøj
  • Dyner og puder
  • Tøj
  • Baby- og børneprodukter, fx bleer, vaskeklude og legetøj

Du kan finde hele udvalget af svanemærkede produkter på svanemærket.dk/produkter

8 tips til at begrænse kemi

Vi kan ikke undgå kemi, men vi kan begrænse mængden, vi bliver udsat for. Her får du 8 tips til bedre kemi i hverdagen: svanemaerket.dk/tips-bedre-kemi-i-hverdagen

*Note: methylisothiazolinone og DMDM Hydantoin er konserveringsmidler.

Af Miljømærkning Danmark.

15 timer siden

Tirsdag faldt der dom i en sag, hvor en 24-årig udenlandsk mand var tiltalt for

16 timer siden

I aften har du alle tiders mulighed for at præve både nye og gamle brætspil.

16 timer siden

Kommunalbestyrelsen flytter sit månedlige møde til DGI Huset i Vordingborg. Inden kommunalbestyrelsesmødet vil der være

17 timer siden

Et  teaterstykke som er super aktuelt for tiden!

21 timer siden

Hastighedskontrollerne blev foretaget på Næstvedvej og Præstø Landevej.

images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpgVordingborg Låseservice
2 dage siden

Kontor- og kliniklokaler som ligger meget centralt og med gode parkeringsforhold venter på at blive

2 dage siden

Premiere 24. april: Mere end 5 millioner solgte billetter i de italienske biografer. Paola Cortellesis

3 dage siden

Med en ny stor satsning vil EUC Sjælland klæde fremtidens faglærte på til en industri,

4 dage siden

Åbent hus hos Bogø Gotlam på Grønsundvej 602 trak mange mennesker til, og de fik

4 dage siden

Oliver Steffensen og David Kampmann rykker ud med Stones covers fra inderste hjertekammer og øverste

7 dage siden

Dansk Fåreavl et landsdækkende åbent hus arrangement, og et af dem er på Bogø.

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….