Forbindelse med os
Bedemand Stege

Laeserbreve

Vi fortsætter den gode udvikling!

Publiceret

: ,

Læserbrev: På tærsklen til et kommunalvalg lykkedes det for 17 af kommunalbestyrelsens 29 medlemmer at opnå enighed om en aftale for det kommunale budget for 2022 – vi havde gerne set at alle havde været med, men især uenigheden om opførelsen af et nyt rådhus skilte os.

Budgettet indeholder som sædvanligt en masse tal, men er i grove træk inddelt i fire hovedområder: Velfærd og arbejdspladser, de borgernære velfærdsområder, investeringer i fremtiden og øvrige emner. Generelt er det et budget, der bygger på sidste års budget, hvor der var enighed.

Flere og flere flytter til Vordingborg kommune, der skabes nye arbejdspladser og der er positive fortællinger fra turistbranchen og grønne virksomheder, men kommunen er udfordret af en befolkningsudvikling, hvor der er en tilbagegang blandt de unge, mens andelen af ældre stiger. Det indebærer, at der er sat flere penge af til den basale velfærdsindsats i kommunen – i budgettets fire år drejer det sig om 120 mio. kroner, som bruges ekstra på skoler, skoleklubber, dagtilbud, foreninger, udsatte unge og ledige. Samtidig med, at der investeres i øget bosætning.

De borgernære velfærdsområder handler bl.a. om folkeskolen, hvor der de kommende år bliver færre elever i den skolepligtige alder og hvor man har den særlige udfordring, at for mange elever bliver erklæret ikke uddannelsesparate. Parterne er enige om at gøre en særlig indsats for at ændre sidstnævnte problemstilling – tilføres skoleområdet 2,5 mio. kroner i 2022 og årene frem. På dagtilbudsområdet har Vordingborg kommune allerede i år opfyldt kravet om minimumsnormeringer, men med et ønske om, at der også fremover sikres gode normeringer samt for at afhjælpe udfordringer med et faldende børnetal, løftes dette område med 7,2 mio. kroner årligt eller op mod 30 mio. kroner i hele budgetperioden. På ældreområdet arbejdes stadig med et projekt til forbedring af kvaliteten af den mad der produceres i kommunens madservice og den videre håndtering af maden frem til den serveres for de ældre. Andelen af ældre i kommunen stiger som bekendt og det forventes, at der bliver etableret et friplejehjem med 60 boliger på Sydhavnen i Vordingborg, hvilket skulle kunne dække det behov, som kommunen måtte have for flere plejeboliger de kommende år. De borgernære velfærdsområder handler også om sundhedsplejen, klima og miljø, kultur og fritid, det specialiserede socialområde og arbejdsmarkedsområdet og for blot at sætte fokus på et problemfelt, så skønnes det specialiserede socialområde at få et yderligere budgetbehov på hele 17 mio. kroner til budget 2022, idet Vordingborg kommune har et klart ønske om at hjælpe de børn og unge, som har det svært.

Specifikt omhandler budget 2022 en række konkrete investeringer i fremtiden og under øvrige emner omtales et såkaldt § 17, stk. 4 udvalg med fokus på ældreområdet, det gode ungeliv i kommunen, fastholdelse og rekruttering af medarbejdere, analyse af lystbådehavnene, havnebestyrelse for Vordingborg Erhvervshavn, erhvervsmasterplanen, nyt rådhus med mere og således “afspejler budgettet en overordnet politisk prioritering af velfærd og det lange seje træk for at sikre bosætning, styrke erhvervslivet og skabe arbejdspladser”, som det er beskrevet i indledningen til budgetaftalen. En kommune i bevægelse mod en bedre fremtid.

Mikael Smed borgmesterkandidat vordingborg socialdemokrat

De bedste hilsner

Mikael Smed
Borgmester
Vordingborg Kommune
PS: Du kan lige under dette opslag tilmelde dig avisens nyhedsbrev i feltet “min@adresse.dk” som du klikker på og skriver din email. Så får du nyhederne direkte i din mailboks hver dag. Du kan altid nemt og smertefrit framelde igen.

  •   
  •  
  •  
  •  
Tømrer snedker sydsjælland Rene mq træVordingborg LåseserviceTeaterforeningen Bøgestrømmen teaterimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpgMichael Larsen radikal vordingborgvinsmagninger vinforedrag vin vordingborg