Forbindelse med os
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400xl-byg i Præstø

Laeserbreve

Venstre hænger skam sammen

Publiceret

: ,

Læserbrev. Tak til Thorbjørn Kolbo for opremsning med årstal og beløb.

Der skal ikke peges fingre af hvem og hvad, der vil score stemmer i valgkampen – lad os holde os for gode til det og i stedet fokusere på tal og fakta.

I 2013 var der 3 store udfordringer: Jobcenter med arbejdsmiljøpåbud, rådhus med arbejdsmiljøpåbud samt svømmehal, der skulle lukke pga. miljøpåbud. Venstre har aldrig stemt for at bygge et nyt rådhus. På kommunalbestyrelsesmødet den 13. juni 2013 stillede Venstre det ændringsforslag at renovere det nuværende rådhus, fordi vi prioriterede penge til en ny svømmehal i Vordingborg, hvilket der ikke ville have været penge til, hvis Socialdemokratiets forslag om et nyt rådhus var blevet en realitet.

Ja, Venstre stod bag opkøb af ejendomme, så der blev plads til Job- og Borgerservice. Bemærk at der ikke var tale om et nyt rådhus, men Job- og Borgerservice!

Nej, Venstre taler ikke – og har ikke talt – om etape 2 = et nyt rådhus i forlængelse af Job- og Borgerservice. Det er det nuværende flertal, der bruger ordet etape 2.

Vi tænker skam også på vores medarbejdere og ønsker gode arbejdsforhold for dem, og det kan lade sig gøre på det nuværende rådhus – hvis vi alle tør og vil kaste os ud i en miljømæssig korrekt opdatering. At kalde et nyt rådhus “Borgernes Hus” gør det ikke mere fristende for os.

Vi mener fortsat, at det er økonomisk uansvarligt at bruge over 140 mio på ét byggeri (og det bliver med garanti dyrere endnu!), når kommunen hvert år er nødt til at få særtilskud fra staten. Vi ser gerne et opdateret overslag for renovering af det gamle rådhus og ikke tal som trækkes ud af den blå luft. Det mener vi ikke er et seriøst grundlag at træffe beslutninger på.

 

På vegne Venstres kommunalbestyrelsesgruppe

Karina Fromberg, gruppeformand & borgmesterkandidat

PS: Du kan lige under dette opslag tilmelde dig avisens nyhedsbrev i feltet “min@adresse.dk”. Så får du nyhederne direkte i din mailboks hver dag. Du kan altid nemt og smertefrit framelde igen.

 

  •   
  •  
  •  
  •  

Tilmeld dig nyhedsbrevet

images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpgVordingborg Låseservice