Forbindelse med os
gulvmontering vordingborg
Vordingborg Vinhandel v Skjold Burne
begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandxl-byg i Præstø

Politik

Venstre, Fælleslisten og Dansk Folkeparti er ikke med i budget 2023

Publiceret

: ,

Torsdag var sidste dag til budgetforhandling, og det blev afgang for Venstre, Fælleslisten og Dansk Folkeparti fra forhandlingslokalet.

Tonen har været god og sober hele vejen, men som forhandlingerne skred frem, var der flere ting, vi ikke kunne se os selv arbejde ind i, meddeles det i pressemeddelelsen.

Den kommunale økonomi er stærkt udfordret de kommende år. Uden særtilskud er det tid til at vi i kommunen stopper med at bruge flere penge, end vi tjener. Vi insisterer på en ansvarlig økonomisk politik, der skaber balance i økonomien og leverer fornyet råderum til investeringer i udviklingen af hele kommunen. Vi har brug for udvikling for at skabe fornyet økonomi.

Venstre, Fælleslisten og Dansk Folkeparti ønsker ikke skattestigning for på den måde at øge den kommunale indkomstskat. Alle rammes i øjeblikket hårdt på pengepungen på grund af stigende priser på alt. Vi foreslår i stedet en effektivitets-strategi, hvor der laves en rammebesparelse på flere områder. Vi mener, at der kan spares en del ved at udlicitere nogle områder, bl.a. det grønne område, ligesom der administrativt må kunne opnås besparelser ved at sammenlægge nogle funktioner og led.

Vi vil det kommende år være stærkt udfordret på vores daglige udgifter. Dette vil gøre, at der ikke bliver megen plads til anlægsinvesteringer, som på forhånd er presset på grund af udgifter til rådhusbyggeriet.

I Venstre, Fælleslisten og Dansk Folkeparti ønsker vi øget fokus på erhvervslivets rammevilkår, og vi ser gerne, at der afsættes flere midler til realiseringen af erhvervsmasterplanen samt erhvervsliv, turisme og bosætning generelt.

Endvidere har vi Danmarks længste kyststrækning og flere områder lever af turister. Derfor er det vigtigt, at vores cykelstier er brugbare og uden store huller, men som det ser ud nu, er der pt ikke penge til renovering og vedligeholdelse.

Venstre, Fælleslisten og Dansk Folkeparti vil gerne støtte frivilligheden, og på den baggrund kan vi ikke stemme for at spare på støtten til de små forsamlingshuse. Det har vi sagt før, og det fastholder vi.

Derudover var der forslag om et flerårigt budget. Vi havde fra start accepteret at arbejde videre med et 2-årigt budget, men den økonomiske situation ændrer sig hele tiden, og derfor blev vi i vores respektive grupper enige om, at vi bliver nødt til at arbejde med 1 år ad gangen. Alt andet er for usikkert i øjeblikket.

Selvom pengene er små, går vi fortsat ind for udvikling i stedet for afvikling. Og vi mener ikke skolelukninger er den rigtige løsning for at få bundlinjen til at gå op. Vi ønsker ikke skolelukninger. Det går udover lokalsamfundene, nogle får længere til skole, og de små skoler kan noget specielt, når eleverne har brug for plads og ro på hverdagen. Vi skal tænke på børnene og ikke kolde mursten. Lukning af skoler vil give øgede udgifter til f.eks. busdrift, som i forvejen også er et presset område.

Vores forslag og ønsker til budget for 2023 kunne desværre ikke opnå lydhørhed, hvorfor vi torsdag aften forlod de sidste budgetforhandlinger. Når budgettet for 2023 behandles på kommunalbestyrelsesmødet i oktober, vil vi derfor fremlægge eget budget.

  •   
  •  
  •  
  •  

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Seneste tekstannoncer

Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg