Bilen blev beslaglagt og førerbevis inddraget på stedet.
Færdselspolitiet målte tirsdag klokken 23.37 en bilist, som kørte på Storstrømsbroen, hvor der er hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Det var en 20-årig mand fra Næstved, som imidlertid havde så travlt, at han blev målt til at køre 107 km/t. Det er vanvidskørsel, og derfor blev han sigtet for at køre for hurtigt, hans førerret blev inddraget på stedet, og den bil, han kørte i, blev beslaglagt.