Forbindelse med os
Jonica i Vordingborg
xl-byg i Præstøbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400

Skolen

Unge laver film om festkultur og drikkepres

Publiceret

: ,
Unge fra Vordingborg Gymnasium deltog i en filmkonkurrence.

59 % af unge bliver udsat for drikkepres, når de fester med venner og skolekammerater. Men det vil stadigt flere faktisk gerne gøre op med, så der kommer en festkultur, hvor det er ok at sige nej tak til at drikke alkohol. Det viser en ny rapport om unges alkoholvaner.  I den landsdækkende filmkonkurrence ‘Drik mindre – oplev mere’ skal elever på 30 gymnasier lave film om alkohol og festkultur. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden står bag konkurrencen, og 1.g’erne på Vordingborg Gymnasium er blandt deltagerne.
Andrea, Bastian og Vigga fra Vordingborg Gymnasium

Andrea, Bastian og Vigga fra Vordingborg Gymnasium

For at inspirere unge til en festkultur, hvor der er plads til forskellighed og til at sige nej tak til alkohol, afholder Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden for 8. år i træk en filmkonkurrence, som 1. g’ere fra Vordingborg Gymnasium deltog i tirsdag d. 8. november. Her skulle hele årgangen bruge én dag på at producere film, hvor de kom med deres bud på, hvordan man skaber en festkultur, hvor høje promiller ikke er omdrejningspunktet.
Eleverne skal prøve kræfter med at idéudvikle, skrive manuskript, tegne storyboard, filme og redigere en kort kampagnefilm på en mobil eller iPad. Eleverne bliver desuden klædt på med viden om unge og alkohol, som skal danne baggrund for filmenes handling. Eleverne uploader de færdige film til www.lommefilm.dk, hvor de også kan gå ind og se hinandens film. Workshoppen afsluttes med, at eleverne stemmer om, hvilken af de mange film, der skal repræsentere netop deres gymnasium i den videre konkurrence. Konkurrencens bedste film kåres i sidste ende af en jury. Vinderne af konkurrencen får 5.000 kr. til at skabe god energi til et arrangement på skolen, eksempelvis en DJ til festen eller et indslag til en cafeaften.
Sydsjællandske gymnasier i dette års konkurrence:
• Tirsdag 8-11 Vordingborg Gymnasium
• Torsdag 1-12 Herlufsholm
Unge vil skabe en mere rummelig fest
Drikkepres er en problemstilling, der fylder meget blandt de unge. Det fremgår af rapporten “Unges alkoholvaner i Danmark 2021”. Seks ud af 10 af 15-25-årige har én eller flere gange oplevet, at deres venner har forsøgt at få dem til at drikke mere alkohol, end de havde lyst til. Næsten hver tredje har selv én eller flere gange forsøgt at få en ven til at drikke mere alkohol, selvom personen har sagt nej. Hver fjerde 15-25-årige drikker nogle gange eller ofte mere alkohol, end de har lyst til, fordi de føler, at det forventes. Men hele 88 % af de unge mener, at vi skal have en alkoholkultur, hvor alle accepterer et ‘nej tak’ til alkohol. I 2017 var det blot 64 %, der mente dette, mens det i 2019 var 81 %, så der er sket en markant udvikling i holdningen til dette spørgsmål.
»Vores undersøgelser viser, at et stort flertal af unge ønsker en ny og mere rummelig festkultur, hvor alkohol ikke er en forudsætning for at være med i fællesskabet.  I filmkonkurrencen giver vi unge mulighed for at komme med deres kreative bud på, hvordan vi kommer derhen, « siger Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholkampagne ‘Fuld af liv’.
Indsats med langsigtet effekt
Det er 8. år i træk, at filmkonkurrencen afholdes – og hvis man spørger eleverne, giver konkurrencen grobund for ny viden og øget refleksion over den danske alkoholkultur. Efter at have deltaget i konkurrencen i 2020 svarer 39 % af eleverne nemlig, at de ved mere om unge og alkohol, mens 70 % af eleverne tilkendegiver, at deltagelsen i konkurrencen har fået dem til at tænke mere over alkoholkulturen i Danmark. Derudover ytrer 7 % af de elever, der drikker alkohol, at de vil drikke mindre til kommende fester.
»Vi håber, at konkurrencen kan give inspiration til de unge og være med til at sætte fokus på, at fest og farver ikke nødvendigvis går hånd i hånd med alkohol. Måske bliver man endda sjovere og hyggeligere at være sammen med, hvis man skruer lidt ned for alkoholindtaget eller slet ikke drikker,« siger Søren Stokholm Thomsen, projektchef i TrygFonden.
Om ‘Fuld af liv’-indsatsen
Alkoholkampagnen ‘Fuld af liv’ er et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Formålet er at få danske unge til at udsætte deres alkoholdebut og drikke mindre for at reducere risikoen for skader og sygdomme, herunder alkoholrelateret kræft senere i livet.
Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden har til dette skoleår lanceret den digitale værktøjskasse ‘Gymnasier Fuld af liv’, der skal hjælpe gymnasier – og andre ungdomsuddannelser – til at skabe en sundere alkoholkultur for de nye elever. På websitet www.gymnasierfuldafliv.dk er der konkrete råd til gymnasieledelsen, undervisningsforløb til introguides og sociale udvalg, inspiration til alkoholfri arrangementer, forældrematerialer og meget andet. Materialet er udarbejdet i samarbejde med forskere fra Statens Institut for Folkesundhed og testet på gymnasier landet over.
· Læs mere på www.gymnasierfuldafliv.dk

  •   
  •  
  •  
  •  
Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg