Forbindelse med os
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
moderne tøj til mænd Nu Men Vordingborg
begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400

Skolen

Unge erhvervstalenter fra HHX, ZBC Vordingborg er klar til DM-finale

Publiceret

: ,

Seks talentfulde elever fra HHX, ZBC Vordingborg og HHX, ZBC Næstved har netop vundet den regionale konkurrence i DM i Erhvervscase og har dermed kvalificeret sig til finalen, som afholdes den 21. september 2022 i København.

Vinderholdet fra HHX, ZBC Vordingborg. Fra venstre: Signe Spenner, Rasmine Bolvig Nielsen og Sofie Liv Nielsen.

 

Vinderholdet fra HHX, ZBC Næstved. Fra venstre: Anna Magrethe Svensson, Lloyd Niklas Nielsen og Mads Daugaard Johansen.

Idérigdom og erhvervstalent stod i kø, da finalisterne til årets DM Erhvervscase blev kåret ved det regionale mesterskab på HHX, ZBC i Næstved. Tre gymnasieelever fra HHX, ZBC Vordingborg og tre gymnasieelever fra HHX, ZBC Næstved gjorde sig særligt bemærket med deres idéer til, hvordan det verdenskendte museum, Louisiana, kan øge markedsandele, kendskabsgrad og omsætning blandt andet via nytænkende initiativer.

Eleverne fik overbevist dommerne om, at det var dem, der skulle have billetten til København med deres kreative og idérige fremlæggelse af deres innovative løsninger. Gruppen fra HHX, ZBC Vordingborg udarbejdede en erhvervscase, hvor der var fokus på at skabe kunst med fokus på samfundsrelevante perspektiver med afsæt i unge, upcomming kunstnere, som skulle ramme et yngre publikum.

Gruppen fra HHX, ZBC Næstved, havde tænkt lidt i en anden retning, hvor de i stedet udarbejdede en løsning af klimaneutrale hytter, som skulle tiltrække publikummet vest for Storebælt. Det ville give mulighed for overnatning på Louisiana, og så er tanken, at kendskabet til Louisiana øges igennem en sneboldseffekt, hvor de besøgene deler oplevelsen med deres netværk.

Det har været en dag fyldt med spændende og innovative løsninger fra alle syv, deltagende hold, og rektor for HHX, ZBC Næstved og Vordingborg Mette Tram fortæller:

–          Alle syv hold har gjort en imponerende indsats, og er kommet utrolig kreativt i mål. De har lavet deres grundarbejde med analyser og informationssøgning – at det så er vores to hold, der skiller sig ud, og kommer bedst fra dagen i dag, er jo bare en særlig glæde. Men alle holds indsats var imponerende. Det har været en fornøjelse at være værter for det regionale mesterskab i DM i erhvervscase og få lov at opleve de unges faglige engagement

DM i Erhvervscase udfordrer merkantile talenter
DM i Erhvervscase er et mesterskab, der udfordrer eleverne fra handelsgymnasiet hhx i deres evner i at analysere og udtænke forretningsidéer med udgangspunkt i konkrete virksomheder og organisationer; en vinkel, som netop er et særkende ved uddannelsen.

Dommerpanelet, som bestod af og undervisere på hhx samt repræsentanter fra det private erhvervsliv udpeget af Dansk Erhverv, var imponerede over det høje faglige niveau ved det regionale mesterskab i år.

–          Det har været en rigtig god dag. Vi har set syv forskellige tilgange, hvor fagligheden fra undervisningen har været tydelig – og så har det været interessant at se alle de kreative løsninger, som eleverne er kommet på, fortæller dommer og virksomhedsrepræsentant fra Adecco, Claus Elgaard Hvass.

På landsplan går otte hold elever videre til DM-finalen, der afholdes den 21. september på Børsen i København. DM i Erhvervscase afholdes af Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier i tæt samarbejde med Dansk Erhverv.

Læs mere om DM i Erhvervscase DM i Erhvervscase | Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (deg.dk)

  •   
  •  
  •  
  •  
Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg