Forbindelse med os
Kaj Kok
moderne tøj til mænd Nu Men Vordingborg
Vordingborg Vinhandel v Skjold Burne
Brændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstø

Kultur

Ukrainsk velgørenhedsarrangement

Publiceret

: ,

Thorsvang – Danmarks Samlermuseum står for et velgørenheds-arrangement for Ukraine. Alle kan deltage.

Søndag den 5. marts 2023 kan du opleve en dejlig eftermiddag og samtidig donere et bidrag til foreningen Hjælp Syge Børn i Ukraine.

Eftermiddagen starter kl. 12.30 hvor borgmester Michael Smed byder velkommen og alle bydes på et glas bobler. Marianne Floman er moderator og vil med sikker hånd styre os gennem eftermiddagen. Først en lækker buffet med ukrainske og danske retter samt kaffe med sødt også både med dansk og ukrainsk islæt.

I løbet af eftermiddagen vil der være forskelligt underholdning; Irina Sobotovych/Ukrainsk vokalist – Øst Møn Band – udstilling af Anushka/Ukrainsk kunstner – auktion af 2 malerier af Anushka. Medlemmer af Møns Handelsstandsforening har skænket en masse fine præmier, som udloddes i forbindelse med Kinesisk lotteri.

Olha Volkova, Formand for Foreningen Hjælp syge børn kommer og deltager i arrangementet – så kom endelig og få en god snak med Olha.

Alle er velkomne – vi håber at se en masse lokale, men også alle vores tilflyttere fra Ukraine er så velkomne. Tag børnene med – der er lækker mad i ”børnehøjde” og underholdning for de små. Det koster kun kr. 275 pr. person for voksne og kr. 125 pr. barn og hele overskuddet går ubeskåret til Foreningen Hjælp Syge Børn.

Bring gerne budskabet videre til din familie, naboer, arbejdskollegaer og mange flere – vi har 150 billetter og håber så inderligt på fuldt hus. Så tøv ikke – book billetter – støt et godt formål og få en hyggelig eftermiddag.

Billetter kan bestilles her: For Ukraine

Eller tilmelding tlf. 40469146
el.
mail@thorsvangsamlermuseum.dk

  •   
  •  
  •  
  •  

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Klik for at kommentere

Efterlad et Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg