Ugens historie fra Langebæk Lokalhistoriske Arkiv: Stormflodskatastrofen 1825 I 1825 blev Danmark udsat for en voldsom stormflodskatastrofe. Natten
Præstø
mellem den 3. og den 4. februar 1825 var vandet blevet presset op i den Botniske Bugt, og vandet kom nu væltende tilbage over de østvendte danske kyster. Limfjorden blev fyldt så meget op, at vandet brød igennem ved Harboøre Tange, og Vendsyssel rev sig løs fra Jylland. Rødbyfjord bredte sig helt indtil Nakskov. 40% af Lolland-Falster kom til, at stå under vand. I Sydsjælland gik det også hårdt ud over Mern, Allerslev og Jungshoved ( 33 % oversvømmet) sogne. På Sydlangeland var der også store oversvømmelser i Magleby sogn, Ikke mindst på Vesteregnen. Fra 1825 blev lavet mange planer; men der skulle endnu en stormflodskatastrofe til i 1872, før planerne blev udført; men så gik det også stærkt. PS: 3,4 meter højere vandstand.
Historie 3:
Stormfloden 1872 Omkring den 10. november 1872 var det et meget kraftigt stormvejr i Nordeuropa. Det udviklede sig den 11. november til en ekstrem situation for Danmarks østvendte kyster, da vinden sprang om i nordøst efter, at hele Østersøen og Den botniske Bugt var fyldt godt op med Vand. Vandstanden steg 3.5 meter ved de østvendte kyster, kombineret med ekstreme vindforhold. 260 skibe strandede mellem København og Møns Klint. Ved Lolland-Falster og Langeland var der også mange forlis. Ved Præstø – Møn strandede 60 skibe. På 5 af skibene omkom 29 personer. I Danmark omkom 65 søfolk + nogle uregistrerede. Den største stranding i området skete ved Nyord. Ved Nyord omkom 18 engelske søfolk. Det var en engelsk bark, der var kommet i store vanskeligheder. Søfolkene valgte at gå i redningsbådene. Efterfølgende strandede barken på Nyord Enge. Den eneste overlevende var skibshunden. Den blev ombord. Kindvig Hoved Ved Kindvig Hoved strandede en Svendborgjagt med 3 ombord. Den havde sejlet hen over den lille uafmærkede ø Danmarksholm. Den lavede en fure hen over øen, der var synlig 100 år efter. Alle 3 omkom og blev fundet på Kindvig Hoved. Skipperen omfavnede en tjørnebusk. Styrmanden stod på hovedet i en grøft indviklet i tovværk, og skibsdrengen lå med blødende ansigt slået ind i en stikkelsbærbusk. Kindvig Hoved blev først til en ø og efterfølgende helt oversvømmet. Det blev et naturdrama for en familie på 3, der satte spor for hele livet for dem. Hans Hansen og hans kone boede på Kindvig Hoved. De havde været på besøg hos hendes forældre, Lars Larsen på Kringlebæk i Sageby den 11. november. Det var et forfærdeligt vejr; men de skulle hjem og passe deres dyr. De lod deres 2 døtre blive hos bedsteforældrene og tog hjem til dyrene. De var nødt til at tage det mindste barn med til Kindvig Enge, da det stadig fik bryst. Næste morgen var ejendommen en lille ø; men endnu var vandet ikke nået op til beboelsen. Stormen tog til, og op ad dagen begyndte vandet at trænge ind i stuen. De tænkte på at rømme; men hvordan. Fra Kindvig – krogen forsøgte man at få en båd i vandet. Det lykkedes også flere gange; men hver gang kastede stormen båden på land igen. Nu måtte familien op på loftet, hvor der var hø og halm, som man kunne holde varmen nogenlunde i. I løbet af natten tog stormen yderligere til. De kunne næste morgen se mennesker på land, hvilket holdt livsmodet oppe på dem. I løbet af dagen slog vandet murene ind på staldbygningen, og flåede kreaturerne ud af deres bindsler. De drev nu mod land som lig. En høne drev af sted på en halmknippe, hvor længe det så er gået. Beboelseshuset rystede ved stormens magt og de kolossale bølgeslag; men det holdt til stormens ende. Om morgenen den 14. november – efter 3 rædselsnætter begyndte stormen at stilne af. To unge mennesker fik efter møje og besvær sat en båd ud fra Kindvig Krog, og efter endnu mere besvær kom de ind til huset. Hans Hansen fik med en brandhage trukket båden ind i læsiden. De kom ombord og blev efterfølgende kørt ind til Kindvig, hvor de fik et måltid 
mad og en varm seng. Moderen nægtede at flytte ud på Kindvig Hoved igen. Hans Hansen fik en parcel af sin fædrene gård, og der byggede de så ejendommen Lindhøj. Ved Rødbyfjord var der også enorme oversvømmelser, hvilket fik sat gang i afvanding og dræning. PS: 3,4 meter højere vandstand.
.
Tak til Langebæk Lokalhistoriske Arkiv – hjemmeside laloar.dk
