Henrik Hansen Automobiler
Forbindelse med os
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400xl-byg i Præstø

Kultur

Ugens boganmeldelse: Hosekræmmerens søn

Publiceret

: ,

Denne uges anmelder er Ole Petersen, der er låner på biblioteket og tilbagevendende anmelder.

I denne anmeldelse opfordrer Ole Petersen os alle til at læse mere Kierkegaard, efter at have fået en god introduktion i den anmeldte bog.

Forfatter: Anders Kingo og Sten-O.B. Vedstesen.
Titel: Hosekræmmerens Søn. En enfoldig bog om Søren Kierkegaard – eller en bog om den enfoldige Søren Kierkegaard.
Forlag: Gyldendal.
Udgivelsesår: 1989 & 1995.

Jeg hører af og til: ”Søren Kierkegaard, han er alt for vanskelig at læse!” Men sådan var det slet ikke, medens Søren Kierkegaard levede for ca. 175 år siden. Mange af hans bøger blev trykt i flere oplag – og solgt! Selvfølgelig er Kierkegaards bøger skrevet på et lidt gammeldags dansk; men uforståeligt er indholdet ikke! Kierkegaard selv modtog en hel del breve fra ganske almindelige mennesker, der gav udtryk for, hvor glade, de havde været for at læse hans bøger, og hvor meget det havde hjulpet dem med at få styr på deres liv. F.eks. er et brev bevaret, hvori en kvinde dengang skrev til ham:

Herr Magister!

Tør en taknemmelig Læser og Tilhører bede Dem om nogle Øieblikke af Deres kostbare Tid. Jeg har hørt at De var forekommende og venlig mod de Unge og overbærende mod de Vildfarende og derfor henvender jeg mig trøstigt til Dem. I Tidens letsind, eller maaskee, som De etsteds siger, tungsindige Aand lod jeg en Tid lang haant om Gud og mit Forhold til ham; men det var ingen lykkelig Tilstand og jeg erkjendte det snart. Jeg søgte trøst i Bønnen, men jeg følte at Gud ikke ville høre mig; jeg gik i Kirke, men min adspredte Tanke fulgte ikke præstens; jeg prøvede, i de philosophiske bøger jeg kunne forstaae, at finde Hvile for min vildfarne Sjel og jeg fandt nogen. Jeg havde læst ”Enten-Eller” med dyb beundring, og jeg søgte ved laan, thi jeg havde ikke Evne til at kjøbe dem, at skaffe mig nogle af Deres Værker; jeg fik de ”christelige Taler” af 1848, det var ikke dem, jeg ønskede, men jeg læste dem – og hvorledes kan jeg nogensinde takke Dem nok – jeg fandt i dem den Livets Kilde, som ikke siden har svigtet mig. Var jeg bedrøvet tyede jeg til dem og fandt trøst; havde Trangen eller tilfældet drevet mig til Kirken og jeg gik nedslaaet derfra med Bevidstheden om en skyld mere, fordi jeg havde været i Herrens Huus uden Ærbødighed og Ydmyghed, da læste jeg Deres Taler og fandt Trøst. I hvad der hændte mig, i Sorg og Glæde, blev denne liden Deel af den Rigdom De har skjænket Verden, den uforanderlige Kilde hvor jeg hentede Trøst og Næring”.

Dét med, at Søren Kierkegaards bøger er vanskelige at læse, opstod først årtier efter Kierkegaards død, hvor det rygtedes, at hans skrifter kun kunne forstås af eksperter. Men det har aldrig været Kierkegaards mening at skrive for filosofiske, teologiske og andre fagfolk. Derfor er det også på tide at få den denne gamle skrøne aflivet! Og det gøres bl.a. i denne bog, der her anmeldes.

Nej, Kierkegaard skrev for ganske almindelige mennesker om livets forhold; om de problemer som ethvert menneske kender til: Sorger og glæder, som denne kvinde skrev i sit brev til Kierkegaard, … om skyld og tilgivelse, om tålmodighed, forventning, pligt, føle sig overset, misforstået, mørke tanker og meget mere af samme slag. I den slags situationer er der ikke brug for eksperter, men et andet menneske! Det er sådan, man skal læse Søren Kierkegaards bøger!

Ganske vist falder Kierkegaards forfatterskab ligesom i to vidt forskellige dele: I den ene del skriver han særdeles højlærd i et virkeligt fagligt præget sprog fuld af fremmedord, latinske og græske citater og vanskeligt forståelige sætningskonstruktioner, for Kierkegaard var nemlig særdeles højlærd! Denne del af hans forfatterskab kaldes for den pseudonyme del, for her skriver Kierkegaard under mange forskellige pseudonymer. Det var ganske vist helt almindeligt i samtiden; men Kierkegaard har sin særlige grund til at skrive under disse falske og opdigtede navne. Han lader nemlig disse navne og personer repræsentere forskellige livssyn, som står i modsætning til hinanden for at få mange forskellige livsanskuelser frem på spørgsmålet om: Hvad vil det sige at være menneske?!

Denne del af Kierkegaards forfatterskab er altså fremførelsen af teoretiske overvejelser om f.eks. forhold til død, personligt ansvar, skyld, tid … ja, om dét at leve.

Men den slag overvejelser er jo i sig selv ikke forpligtende på nogen måde eller inspirerer til opbyggelse af én selv!

Dét handler derimod den anden del af Kierkegaards forfatterskab om, og som kaldes det opbyggelige forfatterskab. Denne del består af i alt 100 forskellige taler, hvor Kierkegaard taler i jævnt og almindeligt dansk, der er kemisk renset for fremmedord. Heri taler han også direkte til læseren med det meget personlige ”Du!”, eller han skriver ”Min Tilhører!” eller ”Kjære Læser!” og lignende for i en personlig tiltale både at være opfordrende og udfordrende – indsætte læseren i et ansvar! Få dig og mig til at tage stilling … til at påtage os ansvar for livet … på kærlighedens vilkår!

Her meddeles trøst til den sørgende, styrke til den svage, lindring til den syge, ligesom der er ord til mødet med dødens virkelighed for des bedre at kunne leve hver dag, som var det den første i et langt liv og samtidig den sidste. Kort sagt meddeles liv direkte til hver eneste af os. Dog, skriver Kierkegaard flere steder, så er det ikke ham som person, der kan give dig trøst, lindring o.s.v. for han ser sig selv alene som budbringer uden myndighed. Han kan kun henvise til kristendommen … til, hvad evangeliet bringer af trøst og opbyggelse.

Som en anden general, der står overfor at skulle i kamp, sådan anvender Kierkegaard de teoretiske overvejelser i sit pseudonyme forfatterskab på at få afklaring på dét, der fra begyndelsen af var Kierkegaards egentlige hensigt med sit forfatterskab, nemlig at skrive til opbyggelse af sin læser … dig og mig.

Hvis du, der læser denne anmeldelse, vil prøve at læse Søren Kirkegaard, så gør som den før omtalte kvinde, der skrev et brev til Kierkegaard. Hun læste hans taler som var de skrevet til netop hende eller hvis du husker, hvordan du engang i f.eks. skoletiden modtog et kærestebrev … læste du det da ikke igen og igen for virkelig at forstå meningen med dét, der stod i det?! Gør det samme med Kierkegaards opbyggelige taler.

Hvis du forinden vil have en efter min mening glimrende indføring i Kierkegaards ”verden” så kan denne bog af Anders Kingo og Sten-B.O. Vedstesen anbefales på det varmeste! Heri gøres der både rede for hensigten med Søren Kierkegaards forfatterskab, og der dykkes ned i nogle af de problematikker, Kierkegaard arbejdede med: ”Hvad er et menneske?”; ”Hvad er meningen med livet?” ”At være en enkelt”; ”Målestokken for livet i dagligdagen”; ”Menneskeværd og ligeværd”; ”Den daglige skyld og tilgivelse”.

  •   
  •  
  •  
  •  
images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpgVordingborg Låseservice