Sikker it SAFE IT i vordingborg
Sikker it SAFE IT i vordingborg
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandxl-byg i Præstø
Bager i Nyråd v Vordingborg

Ugens boganmeldelse

Denne uges anmelder er en af vores allermest aktive lånere, Hans Fromberg Schmidt. Han har valgt at anmelde en tegneserie af den amerikanske tegneseriekunstner Alison Bechdel.

Det er en, i biblioteksøjemed, en meget smal bog, og det er da også kun 2 biblioteker i Danmark, som lægger inde med den.

For et stykke tid siden så min kone en udsendelse i TV. Hun kaldte på mig, jeg skulle komme og se noget både interessant og morsomt.

Anmeldelse:

Så jeg kom og så en gruppe kvinder, som kaldte sig Superdykes. De var ganske underholdende, og de morede sig blandt andet ved at følge efter “slipsemænd”, vistnok på Wall Street og den slags steder, hvor storfinansen klumper sig sammen. Vi kom til at snakke om  mennesker som skiller sig ud fra andre på måder, som er kreative, morsomme eller bevidst pirker til vor ofte fastlåste definition af, hvordan vi skal være, se ud, hvem vi må elske og hvem vi skal hade og den slags.

Jeg googlede Superdykes, og i vrimlen af foreslag, faldt jeg over Alison Bechdels tegneserier og bøger.

På Vordingborg bibliotek kan man finde hendes Fun Home, som efter min mening er lidt bleg – set i forhold til den her: Dykes to Watch Out For.

Det er en  samling af  hendes forskellige hæfter, bøger og striber i aviser, som handler om livet som lesbisk blandt lesbiske kvinder. Faktisk er der, næsten, udelukkende kvinder med.

Jeg fandt et eksemplar på bibliotek.dk, som jeg fik hjem i en fart. Jeg er dybt imponeret, og det sker ikke så ofte, at tegneserier imponerer mig. Men at se mennesker beskrevet så varmt, respektfuldt, ærligt og ligefremt, har jeg sjældent set andre steder end i gode bøger. Så det tog ikke Alison lang tid, jeg føler mig næsten på fornavn med hende, at få mig involveret i livet omkring den lille boghandel, som er central i meget af handlingen. Flere af figurerne er ansat i boghandelen, hvor meninger om sex og politik er en del af den gennemgående snak blandt personale og kunder.

Den evigt bekymrede Mo er en slags hovedperson, og hun får skarpt modspil af de andre figurer på hver deres måde. Centralt står beskrivelsen af kærlighedens muligheder, men ofte vanskelige vilkår.

Genistregen, Alison Bechdel præsterer, er, at man i løbet af ganske kort tid  glemmer, eller overser, at det er et lesbisk univers. Det er mennesker, den handler om, os mennesker med vore store og små besynderligheder og problemer. Så bestil den hjem. Jeg håber, at Vordingborg bibliotek tager den op på et bogmøde og får den med i samlingen. Åh jo, Alison Bechdel har også lagt navn til Bechdel-testen, som kræver tre ting af film: 1 – der skal være mindst to kvinder med i filmen, 2 – de skal tale med hinanden, 3 – om andet end mænd.

Hans Fromberg Schmidt

  •   
  •  
  •  
  •  

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….