Udrejsecenter Lindholm er ikke bare den dyreste og dårligste løsning. Det er også tromlet igennem hen over
hovedet på de lokale beboere og Vordingborg kommune og i strid med internationale aftaler. Før Finanslovens vedtagelse sendte bestyrelsen for Nul huller Beskyt Natur, Undergrund og Miljø dette brev til Statsministeren og Miljøministeren ved formanden Thorvald Berthelsen og SF folketingskandidat Anne Valentina Berthelsen, hvor de varsler klagesag med opsættende virkning mod Statens misligholdelse af sine miljøforpligtigelser:
Regeringen og Dansk Folkeparti tror tilsyneladende, at de ensidigt med et knips med fingrene under Finanslovsforhandlingerne kan omstøde Vordingborg Kommunes lokalplaner, EU direktiver og internationale konventioner.
Den går ikke! Beslutningen om at udlægge øen Lindholm til udrejsecenter for 100 afviste asylansøgere på tålt ophold, der har været idømt fængsel og udvisning for grov kriminalitet, og hvis udvisning indtil videre ikke har kunnet gennemføres, er ikke bare ekstremt dårligt gennemtænkt.
Den er også allerede ved Finanslovens vedtagelse i modstrid med EU’s miljødirektiver og internationale aftaler, som eksempelvis Ramsar-konventionen, og formentlig også Menneskerettighedskonventionen.
Under finanslovsforhandlingerne har man åbenbart tidligt lagt sig fast på Lindholm til formålet uden at undersøge alternative placeringer. Man er derfor endt med den dyreste og dårligste placering, som det var muligt at opdrive.
Alene ombygningerne inden udrejsecentret åbner kommer til at koste 759 mio. kr., hvilket sandsynligvis er en underdrivelse, og i øvrigt også er næsten dobbelt så meget som den beskedne klimaindsats, der er afsat penge til i Finansloven. Herefter vil driften koste 1,8 mio. kr. om året pr. afviste asylansøger på tålt ophold.
Øen er for lille, og den kan kun forlades i større grupper med en færge, der formentlig så landsætter 50-100 individer på én gang i den lille by Kalvehave, der tæller en enkelt dagligvareforretning og 700 indbyggere. Uanset polititilstedeværelse på øen og i Kalvehave kan dette kun føre til ødelæggelse af det lokale bymiljø og alvorlige konflikter, som dem vi oplevede på Livø i Limfjorden.
Domme andre steder i Europa tyder også på, at en god del af dem, man påtænker at anbringe der, ikke kan anbringes i overensstemmelse med dansk og international ret. Påbuddet om at de skal opholde sig på Lindholmcentret om natten ser ud til at være frihedsberøvelse i en grad, så de højst sammenlagt kan være underlagt denne begrænsning i 4 år. Ifølge en opgørelse fra 2016 havde 69 udlændinge på tålt ophold i gennemsnit været underlagt den frihedsbegrænsning i 5 år og 4 måneder.
For at føje spot til skade har Regeringen undladt at inddrage lokalsamfundet og Vordingborgs kommunalbestyrelse i beslutningsprocessen, og forsøger nu at bilde dem ind, at staten egenhændigt kan gennemføre en dispensation fra lokalplanerne og gennemføre denne ændring i anvendelsen af Lindholm henover hovedet på Vordingborg Kommune.
En dispensation kan den godt gennemføre. Men den kan ikke ændre anvendelsen af Lindholm på den måde uden at overholde EU’s miljødirektiver, fredningen i Natura 2000 områder og den internationale Ramsar-konvention, der ikke bare forpligter Danmark og EU til ikke at forringe områdets brugbarhed for bl.a. vadefugle, men som også forpligter os og EU til at forbedre miljøforholdene. Området kan kun indskrænkes eller nedlægges på grund af påtrængende nødvendige nationale interesser (jf. art. 2,5). Og dette kan vel at mærke ikke ske ved ensidig beslutning fra Danmarks side.
Kalvehave, Lindholm, Nyord, Stege Bugt og vådområderne omkring dem er ikke bare Natura 2000 områder, men også Ramsar-områder. Så snart Finanslovens finansiering og beslutning om et etablere et udrejsecenter på Lindholm er bindende vedtaget, har Folketinget vedtaget en ny plan i EU rettens forstand. En sådan plan forudsætter at der er gennemført flere forskellige ting.
1. Strategisk Miljøvurdering (SMV), fordi der er tale om en plan, der er konkret og ikke en procedurefastlæggelse som Plan for udbud af geotermi eller adgang til statslig dispensation fra lokalplaner.
2. Screeningsafgørelser fra kommunerne burde have foreligget, fordi der kan være pligt til Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM).
3. Habitatvurdering, fordi der er risiko for evt. skade på Natura 2000 områdernes dyre- og planteliv.
Som konsekvens af statens manglende hensyntagen til de gældende regler, vil vi derfor klage til Miljø- og fødevareklagenævnet/Planklagenævnet over den mangelfulde miljøvurdering af planen med opsættende virkning, og forfølge sagen gennem de nødvendige EU-instanser. Det lader jo til, at staten også i andre tilfælde tror, at den ensidigt kan tilsidesætte EU-regler og internationale konventioner på miljøområdet, bare fordi den engang har fået vedtaget en procedure, der er godkendt af EU som procedure. En Strategisk Miljøvurdering er statens ansvar og skal finansieres af denne. Bl.a. derfor slår det afsatte beløb på Finansloven ikke til. Og det gør kun beslutningen endnu mere hovedløs.
For bestyrelsen
Thorvald Berthelsen
Formand og forfatter
Anne Valentina Berthelsen
Folketingskandidat for SF i Region Sjælland
